Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Er du vores nye Social- og Sundhedshjælper

Social- og sundhedshjælper til fastansættelse eller vikariat i Ishøj Hjemmepleje

Ishøj Hjemmepleje bliver udvidet med flere borgere fra januar 2025 og må opnormere, derfor søger vi social- og sundhedshjælpere til fastansættelse pr. 1/1-2025.

Vi søger også en social- og sundhedshjælper til barselsvikariat, da den ene af vores medarbejdere snart går på barsel.

Hvis ældre og syge borgere er lige så vigtige for dig, som det er for medarbejdere i Ishøj Hjemmepleje, så er det nu, at du har mulighed for at være en del af en arbejdsplads hvor medmenneskelighed, arbejdsmiljø og faglighed kommer i fokus.

Ishøj Hjemmepleje arbejder med den enkeltes faglighed og borgerne i centrum som en vigtig del af ens arbejde. Hvis du ønsker at være en del af en faglig udviklende arbejdsplads, og ønsker at være med til at præge denne faglige udvikling, skal du søge job i Ishøj Hjemmepleje som udekørende social- og sundhedshjælper.

Hos os arbejder vi tværfagligt, og du vil opleve, at du aldrig står alene med din faglige viden. Her arbejder vi et tæt samarbejde omkring borgerens pleje og behandling med nærværende opbakning fra ledelsen. Fra marts 2025 kommer vi til at arbejde i mindre Borgernære Teams bestående af social- og sundhedshjælpere, rengøringsassistenter, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker med afsæt i helhedspleje, høje selvstændighed og selvbestemmelse.

Du bliver en del af et team, hvor vi har fokus på vores arbejdsmiljø, som er vigtigt for, at vi alle trives på arbejdspladsen. Hos os er der plads til forskellighed, og vi ved, hvor meget det betyder, at vi hjælper hinanden. Ishøj Hjemmepleje er en sund arbejdsplads med lav medarbejderudskiftning.

Hvad skal du lave?

    • Varetage og arbejde rehabiliterende med opgaver indenfor personlige og praktiske opgaver, til alle typer af borgere.
    • Deltage i triagemøder sammen med hjælpere, assistenter og sygeplejersker.
    • Du vil få et tæt samarbejde med vores socialsygeplejerske, som også er ansat i hjemmeplejen.
    • Dokumentere dine observationer omkring borgeren i vores omsorgssystem (Cura).
    • Bidrage til det gode kollegaskab
    • Tæt samarbejde med andre tværfaglige samarbejdspartnere omkring borgers støtte og behandling
    • Sætte dit præg på implementeringen af arbejde i Borgernære Teams, hvor alle faggrupper er repræsenteret.
    • Indflydelse på vagtplan via pusleplaner

Hvem er du:

Er du nyuddannet social- og sundhedshjælper, så ansættes du i et team af erfarne medarbejdere, som er klar til at tage imod dig og give dig en tryg start.

Har du års erfaring, så vil du hurtigt opleve, at din faglighed bringes i spil, og vi inddrager din viden i det tværfaglige samarbejde.

Uanset erfaring, så tilknyttes du en mentor og får den introduktion, du har brug for, til vores hjemmepleje.

Du kan selv være med til at få indflydelse på vagtplan. Stillingerne er primært i dagvagt med mulighed for aften- eller nattevagter efter aftale.

Der er mulighed for at arbejde hver 2. eller 3. weekend.

Fristen for ansøgning er søndag den 24/11, og ansættelsessamtalerne vil finde sted den 27-28/11

Vil du høre mere om os eller om de spændende stillinger, er du velkommen til at ringe til

teamleder Nezahat Olgun på tlf.: 2049 2093 eller Johanna Vaillant-Jørgensen på tlf.: 2327 5714

mail: hjemmeplejen@ishoj.dk

Løn og ansættelse:

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til aftale mellem FOA og Ishøj kommune

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Ishøj Kommune har indført røgfri arbejdstid pr. 1. august 2019.



Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS