Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Installationsværkstedet i Frederikshavn søger en faglig stærk, struktureret og kvalitetsbevist klejnsmed, skibsmontør eller tilsvarende

Har du interesse i en alsidig og spændende hverdag, hvor du kan bruge sine kompetencer i arbejdet med rør og lysbuesvejsning?

Så har du nu en særlig mulighed for at blive vores nye kollega.

Om os

Vedligeholdelsesområde Frederikshavn er en del af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og er placeret på Flådestation Frederikshavn. Vedligeholdelsesområde Frederikshavn har 4 underlagte værksteder samt et Drifts- og Støtteelement. Vi er ISO certificeret på både kvalitets- og arbejdsmiljøområdet.

Vores Installationsværksted består af 1 værkstedsleder, 3 assisterende værkstedsledere, 1 driftsassistent, 19 maskinarbejdere, 1 tømrer, og 31 elektrikere, hvor de fleste af medarbejderne er overvejende civile.

Vi varetager elektriske og mekaniske ombygninger/modifikationer af Forsvarets materielkapaciteter samt reparation og vedligeholdelse af mekaniske og elektriske installationer ombord på skibe, landanlæg og køretøjer.

Om stillingen

Vores opgaver favner bredt og udfordres i både traditionelt smedarbejde, røropgaver som vedligeholdelsesopgaver i alle skibets systemer.

Opgaverne omfatter blandt andet røropgaver, hvor det er en fordel, hvis du har kendskab til diverse svejsemetoder såsom TIG med/uden baggas, lysbue-/ og trådsvejsning, primært i rustfast stål, men også i sort stål og aluminium.

Værkstedet råder over en række maskiner, herunder bl.a. kantpresser, valsemaskiner og rørbukker og en afdeling med bearbejdning.

Du skal forvente, at der periodevis kan forekomme overarbejde og rejsearbejde i stillingen.

Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar, inden for de muligheder som Forsvarets tilbyder.

Vi tilstræber et godt arbejdsmiljø blandt andet gennem en uformel, åben og fordomsfri omgangstone og hvor alle bidrager i uddannelse af vores lærlinge.

Alt i alt, kan vi tilbyde dig et alsidigt job med mangeartede opgaver og udfordringer, og med gode muligheder for både faglig- og personlig udvikling.

Om dig

Du er uddannet klejnsmed, skibsmontør, eller tilsvarende og har løbende skabt dig en erfaring i at arbejde med rør- og pladeopgaver og hertil er god i reparationer af maritime systemer.

Du trives med vekslende opgaver, og kommer med kreative løsninger og input. Du er kvalitetsbevidst og leverer et flot resultat fordi din faglig stolthed betyder noget for dig.

Du er struktureret, kvalitetsbevidst, selvstændig og en dygtig svejser i både MIG/MAG og TIG i rør og plade - uanset metaltype. Behersker stillingsvejsning i lysbuesvejsning.

Som person er du glad og tillidsskabende og du trives med en til tider hektisk hverdag, hvor du formår at bevare overblikket, når det går stærkt. Du har fokus på dine arbejdsopgaver og kan se sammenhængen mellem trivsel og effektivitet.

Vi forventer at, du vil indgå i en organisation, hvor vi arbejder på tværs af alle faggrænser og hjælper hinanden, hvor der er behov for dette.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker og Tekniker i Staten.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Dit faste arbejdssted er Frederikshavn.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overværkmester Peter Ulrick på telefon 4130 9922 eller overværkmester Per Værens på telefon 4130 9923.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.


Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS