Ingeniørgruppen er inde i en spændende udvikling og har skabt sig en stærk position på en række faglige områder. Vi udvider derfor med en ny afdeling i Holstebro og er på udkig efter dygtige anlægsingeniører til at styrke vores team.
Om jobbet
Du bliver en del af vores anlægsafdeling, hvor du vil få dygtige og dedikerede kollegaer, der arbejder tæt sammen om at løse en bred vifte af projekter indenfor anlæg- og byggeri.
Dine arbejdsopgaver vil primært være:
- Anlægsprojektering samt vej- og kloakarbejder
- Projektering i forbindelse med byggemodninger, separat kloakering og klimatilpasningsprojekter (LAR)
- Projektledelse af mindre infrastrukturprojekter
- Projektering af kloak for vores byggesager
- Udarbejdelse af udbudsmateriale
Arbejdet som anlægsingeniør ved Ingeniørgruppen er meget varieret og involverer både tilsyn, projektering, tegnearbejde og projektledelse. Udover at styrke fagligheden i teamet bliver din rolle at rådgive internt i forhold til projekterne og eksternt til vores kunder – innovativt og helhedsorienteret.
Om dig
Du har interesser indenfor fagene jord, kloak og befæstelse. Du har ambitionerne og lysten til at lære og styrke kompetencer indenfor det anlægstekniske felt. Du kan bidrage med den nyeste viden fra din uddannelse som ingeniør eller bygningskonstruktør eventuelt suppleret med en kloakmestereksamen. Du er villig til at påtage dig opgaver, yde troværdig rådgivning og forsyne din projektleder med kvalitetsorienteret og gennemarbejdet materiale.
- Er uddannet anlægsingeniør eller bygningskonstruktør
- Er nyuddannet eller har et par års erfaring – gerne fra rådgiver- eller entreprenørbranchen eller fra en forsyningsvirksomhed
- Er teknisk dygtig, videbegærlig og fagligt ambitiøs
- Kan arbejde både selvstændigt og i teams på et højt niveau
- Er parat til at skabe sammenhæng på tværs af fagområder
- Har lyst til direkte kundekontakt
- Er en dygtig formidler af faglig viden
- Kan tænke kreativt, og har lyst til at udvikle spændende nye løsninger
- Erfaring med Revit og/eller AutoCAD vil være et ekstra plus
Ved Ingeniørgruppen arbejder vi med en bred vifte af projekter, og du kommer til at håndtere store såvel som små opgaver. Afhængig af projekttype vil du komme til at arbejde både selvstændigt og i tværfaglige projektteams. Det er derfor vigtigt, at du mestrer begge arbejdsformer.
Vi tilbyder
- Et spændende og udfordrende job i et dynamisk miljø, præget af godt humør, effektivitet og faglighed
- Gode og stabile arbejdsforhold
- Stort fokus på vidensdeling og tværfagligt samarbejde
- Investering i den enkelte medarbejders udvikling og uddannelse
- Et job i en virksomhed i vækst
- Et stærkt socialt arbejdsmiljø med attraktive firmaarrangementer
- Løn efter kvalifikationer
Sammen skaber vi fremtiden
Ingeniørgruppen har ambitiøse planer og dine kompetencer er nøglen til vores succes.
På tværs af faggrupper deler vi viden og opbygger stærke relationer til kollegaer og kunder. Du vil i samarbejde med din leder udstikke retningen for din udvikling og dagligt opbygge dine faglige kompetencer som en del af vores fremtidige visioner.
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning til ansoegning@igv.dk – Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte partner og ingeniør Kim Dall Refsing på kdr@igv.dk eller på tlf. 21 18 23 15.
Arbejdstid: Dag
Fuldtid
Alle detaljer om jobbet
Tilbage til søgning