I vores travle og velsmagende kantine hos Matas leder vi efter dig, der elsker at skabe grønne mesterværker og har lyst til at blive en del af et fantastisk team!
Hvem er vi?
Vi er en kantine, der dagligt forkæler omkring 350 glade gæster med lækre retter, mødeforplejning og skønne produktionsvarer. Vores fem medarbejdere udgør et sammentømret team, hvor humøret er højt, og samarbejdet er i top. Vi elsker at gøre en forskel for vores gæster, som værdsætter den gode dialog og kvaliteten i det, vi serverer.
Hvad går jobbet ud på?
Som vores nye salatsnedker bliver du ansvarlig for salatpartiet – her er din kreativitet og sans for smag i centrum! Derudover hjælper vi hinanden i mål med dagens opgaver, så du vil også få mulighed for at prøve kræfter med andre køkkenopgaver.
Arbejdstider:
Mandag til fredag fra kl. 06.00-14.00 (alternativt 06.30-14.30).
Hvem er du?
- Du har erfaring fra kantiner, catering eller lignende – eller bare en kærlighed til køkkenlivet.
- Du arbejder seriøst og med et glimt i øjet.
- Du trives med tempo, humor og teamwork.
- Du har lyst til at sætte dit præg på både salatbaren og arbejdsdagen.
Hvorfor skal du søge?
Hos os får du en arbejdsdag fyldt med godt humør, engagement og plads til at bidrage med dine idéer. Vi har højt til loftet, og du går hjem med et smil på læben, fordi du har været med til at skabe noget, der gør en forskel.
- En fast stilling på 37 timer med arbejdstid, der balancerer både arbejdsliv og fritid.
- En attraktiv lønpakke, der inkluderer årlig lønregulering, overarbejdsbetaling og tillæg for skæve arbejdstider. 9% fritvalgsopsparing og 12% pensionsordning – vi passer på dig både nu og i fremtiden.
- En firmabetalt sundhedsordning, så du har det godt både mentalt og fysisk.
Kontakt:
Har du spørgsmål? Så kontakt Jakob Abildgaard Mauritsen. Vi glæder os til at høre fra dig!
Bliv en del af vores kantinefællesskab – søg stillingen i dag!
Fuldtid
Ansøg her
Tilbage til søgning