Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
FARMAKONOM SØGES – BARSELSVIKARIAT

Ønsker du at arbejde med kvalitetssikring og patientsikkerhed, samt generel medicinhåndtering, så er det netop dig vi søger.

Vi søger en farmakonom, der vil arbejde med implementering og fastholdelse af dosispakket medicin til borgere i hjemmeplejen og på plejecentre.

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer, men vi er fleksible og vil så vidt muligt gerne imødekomme dine ønsker til timetal. Ansættelse snarest muligt eller fra februar 2025. Ansættelse løber frem til 1. august 2025.

Du ansættes i staben i Myndighedsafdelingen, hvorfra du vil rådgive og vejlede sygeplejersker og SOSU-assistenter i hjemmeplejen og plejecentrene i Svendborg Kommune.

Som farmakonom på ældreområdet er din primære opgave implementering og fastholdelse af dosispakket medicin til borgere i hjemmeplejen og på plejecentre.

Derudover vil du skulle arbejde med:

  • Vejledning af sundhedsfaglige medarbejdere i at gennemgå borgernes medicin
  • Give råd og vejledning ift. borgere, der får meget forskellig medicin
  • Understøtte faglighed på medicinområdet ift. dosispakket medicin 
  • Gennemskue medicinsk kompleksitet, forebygge medicinfejl, samt nedbringe UTH’er på området. 
  • Kollegial sparring og vidensdeling på tværs af organisationen
  • Kontakt til eksterne samarbejdspartnere apotek, læger, sygehus mm.

Vi forventer, at du som vores nye kollega:

  • Er uddannet farmakonom
  • Har lyst til at arbejde med faglighed, udvikling og kvalitet i dit samarbejde med øvrige faggrupper
  • Møder borger og pårørende med omsorg, respekt, troværdighed, og høj kvalitet
  • Kan udføre og evaluere medicinhåndtering i samarbejde med andre faggrupper
  • Kan etablere og bevare et godt samarbejde med borgere, kollegaer og andre samarbejdspartnere.
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø og arbejdsfællesskab på tværs. 

Vi tilbyder:

  • En dynamisk arbejdsplads med et forpligtende fællesskab, hvor der er fokus på kompetencer og ansvar. Du bliver en del af et ældreområde med engagerede kollegaer og ledere, der prioriterer både drift og udvikling.
  • En fast mødestruktur, hvor faglige emner diskuteres.
  • En hverdag, hvor du selv er med til at planlægge din arbejdsdag og fortrinsvis arbejder mellem 7-15 på hverdage. Der kan være behov for vejledning eller opfølgning, hvor du skal møde ind til en aftenvagt.
  • Oplæring og introduktion til stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal forevises straffeattest inden ansættelse. 

Kørekort er en nødvendighed. 

Ansættelsessted: Staben i Myndighedsafdelingen Ældreområdet, Svinget 14, 5700 Svendborg. 

Har du spørgsmål til ansættelsen er du velkommen til at kontakte leder af staben i myndighed Maria Rudbæk Bernhard på tlf 30174566. 

Ansøgningsfrist: fredag den 5. december 2024 

Samtalerne forventes afholdt uge 51

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.



Arbejdstid: Dag

Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS