Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Studentermedhjælpere søges til projekter om nervesystemets rolle i diabetes

Interesserer du dig for diabetes og nervesystemet, og vil du være med til at arbejde på projekter, som handler om nervesystemets rolle i diabetes? Vil du samtidig gerne have et indblik i klinisk forskning og være del af et nyt team i udvikling? Så er dette jobbet for dig.

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger 3 studentermedhjælpere til Steno Diabetes Neuro Unit med tiltrædelse hhv. 1. januar og 1. februar 2025.



Om Steno Diabetes Neuro Unit

Steno Diabetes Neuro Unit (SDNU) hører til gruppen Translationel Type 2-Diabetesforskning, og har fokus på hvordan diabetes påvirker nervesystemet. Formålet med SDNU er at sætte diabetes-relaterede komplikationer i nervesystemet på dagsordenen, samt at afklare og forstå de sygdomsmekanismer der ligger til grund for den øgede forekomst af slagtilfælde, demens og depression ved diabetes. Derudover arbejder vi med at forbedre behandlingen og afhjælpe kognitive forstyrrelser hos personer med diabetes. Det gør vi ved at igangsætte kliniske forskningsprojekter og have et tæt samarbejde på tværs af faggrupper.



Om jobbet

Som studentermedhjælper vil du blive tilknyttet et af vores forskningsprojekter. Dine primære opgaver vil bestå i at rekruttere deltagere fra vores ambulatorie samt udføre forskellige undersøgelser, herunder f.eks. nerveundersøgelser samt neuropsykologiske undersøgelser. En neuropsykologiskundersøgelse foregår som et interview, hvor forsøgsdeltagerne besvarer en række spørgsmål og udfører opgaver som belyser hukommelse, opmærksomhed, koncentration og planlægningsevne. Nerveundersøgelser foretages ved hjælp af forskellige apparater, som kan måle f.eks. nervernes ledningshastighed samt størrelsen af nervernes signal. Efter undersøgelserne vil du skulle indtaste resultaterne i en elektronisk forskningsdatabase. Dine opgaver kan således være af forskellig art, men du vil selvfølgelig modtage grundig forudgående oplæring.



Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Studerer et relevant fag, f.eks. psykologi, medicin, sygeplejerske, folkesundhedsvidenskab, idræt og ernæring, eller lignende.
  • Mestrer dansk
  • Er struktureret, omhyggelig, fleksibel, opsøgende og kan arbejde selvstændigt
  • Godt kan lide, og er god til, at arbejde med mennesker
  • Har interesse for sundhed, diabetes og hjernen
  • Har arbejdet i Office programmerne Word og Excel og evt. har kendskab til IT-systemet REDCap


Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen er i gennemsnit 6 timer om ugen, men timeantallet er fleksibelt (efter aftale). Din arbejdstid vil derfor kunne variere en del fra uge til uge og vil være fleksibelt ift. eksamensperioder.

Stillingen er tidsbegrænset frem til hhv. 31.12.2025 samt 31.01.2026 med mulighed for forlængelse og vil ophøre automatisk, når du får din kandidatgrad.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Region Hovedstaden og den relevante faglige forening.



Ansøgning og yderligere oplysninger

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning som indeholder: Kort motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side) og CV.

Ansøgningsfristen er den 10. december 2024 og ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 16.-17. december.

Hvis du ønsker at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte læge og Post Doc Malin Nilsson på tlf. 50595861 eller e-mail: malin.sofia.desiree.nilsson@regionh.dk.



Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 11.000 børn og voksne med diabetes. SDCC flyttede ultimo 2021 ind i en nyopført bygning ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.



Arbejdstid: Dag

Deltid 2-6 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS