Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Dagplejekonsulent til Dagplejen i Ikast-Brande Kommune

Har du lyst til at være en del af et dynamisk team, hvor høj kvalitet, hjælpsomhed, faglige refleksioner og humor er kendetegnende for hverdagen? Så er du den dagplejekonsulent, vi søger!

Ikast-Brande Kommunale Dagpleje søger en dagplejekonsulent snarest, stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentlig med forventet start 15. februar 2025 eller hurtigst muligt.

Dagplejen er kendetegnet ved arbejdsglæde, fleksibilitet, høj grad af faglighed, kvalitet og selvstændighed. Som dagplejekonsulent gennemfører du dialogbaserede tilsyn hos dagplejerne og giver supervision og sparring på dagplejernes pædagogiske arbejde.

I dagplejen har vi et stort fokus på kvalitetsudvikling – lige fra den enkelte dagplejer, i forældrebestyrelsen til konsulentgruppen, ressourceteam og ledelse. Vi skaber i fællesskab en stærk faglighed blandt andet gennem faglige dialoger, videndeling og uddannelse på flere niveauer. Vi arbejder kontinuerligt med at skabe sammenhængskraft i hele dagplejen, og oplever en høj grad af ”Vi-følelse”. 

Vi har særligt fokus på kvalitetsudvikling hos alle i dagplejen. Vi skaber stærk faglighed gennem uddannelse og arbejde i makkerskaber. Dialog og vidensdeling med dagplejekonsulenterne er vigtige værktøjer for at få alle med og styrke sammenhængskraften i dagplejen.

Du skal se forældreinddragelse som en naturlig og værdifuld del af arbejdet omkring børnene. Derudover har du en vigtig rolle i det tværfaglige samarbejde, bl.a. via samarbejdet med dagplejens ressourceteam, der består af ressourcepædagog og familiepædagog samt PPR og Sundhedsplejen.

I arbejdet som dagplejekonsulent varetager du også administrative opgaver, dokumentation af dagplejernes arbejde, ferieplanlægning og meget mere. Vi anvender ”Hjernen og Hjertet”, når børnene er omkring to år, efterfulgt af en forælder-dagpleje dialog. Vi er en ICDP-baseret dagpleje. 

 

Vi forventer, at du

  • Er pædagogisk uddannet.
  • Brænder for at være med til at udvikle en dagpleje af høj kvalitet, via dialog og samarbejde.
  • Kan have mange bolde i luften, og evner at balancere i en kompleks hverdag med overskud og engagement.
  • Arbejder selvstændigt med respekt for dagplejens kerneopgave med at skabe trivsel, dannelse, udvikling og læring for alle børn.
  • Har kendskab til 0-3 årige børns udvikling.
  • Har kendskab til den nye dagtilbudslov herunder det pædagogiske grundlag og læreplanen og kan arbejde ud fra den med en løbende evaluerende læringskultur.
  • Kan indgå i morgenvagten fra kl. 5.15 mindst en dag om ugen.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider eksempelvis aftenmøder.
  • Er en god kommunikator både i tale og på skrift.

 

Som en del af Ikast-Brande Dagpleje kan vi tilbyde dig

  • Et sted, hvor nye ideer er velkomne, og hvor høj kvalitet er forventet.
  • Et selvstændigt arbejde, med høj grad af ledelsesansvar.
  • En dynamisk hverdag sammen med en kommende ny leder, seks andre dagplejekonsulenter, en ressourcepædagog, en familiepædagog, en administrativ medarbejder, ca. 150 dagplejere samt en aktiv forældrebestyrelse.

 

Dagplejekontoret er placeret i Ikast-Brandes administrationsbygning, Bellisvej 2, 8766 Nørre Snede, men som dagplejekonsulent arbejder du geografisk over hele kommunen, da tilsynet foregår i dagplejernes eget hjem og i legestuelokaler. Du skal derfor have kørekort og egen bil til rådighed. 

Der er planlagt flytning af dagplejekontoret til administrationsbygning i Ikast i sommeren 2025. 

Løn og ansættelsesforhold efter FOA’s overenskomst for dagplejepædagoger.

Ansøgningsfrist den 10. december 2024,kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 13. december 2024 i Nørre Snede.

Har du lyst til at høre mere om vores spændende job, er du velkommen til at kontakte Teamleder Lene Bundgaard Chang på mobil 3076 4850.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket.

 



Arbejdstid: Dag

Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS