Aarhus Universitetshospital (AUH) søger en afdelingslæge til vores Plastik- og Brystkirurgiske Afdeling med funktion i Brystklinikken.
Om stillingen
Du vil blive en del af et stærkt og fagligt engageret team, hvor du får mulighed for at arbejde med behandling og udredning af brystkræft og benigne brystlidelser på et højt specialiseret niveau. Vi tilbyder et stimulerende og udviklende arbejdsmiljø med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Vi søger en afdelingslæge
- med gode samarbejdsevner og som kan indgå konstruktivt i et tværfagligt team
- som besidder gode kommunikationsevner og kan kommunikere klart og effektivt med patienter, pårørende og kolleger
- som er positiv og engageret i arbejdet og har lyst til at udvikle og forbedre patientforløb
- med en speciallægeuddannelse i kirurgi, plastikkirurgi eller andet kirurgisk speciale. (Certificering som brystkirurg vil blive opnået efter 2 års ansættelse, hvis ansøger ikke allerede er certificeret.)
Om afdelingen
Plastik- og Brystkirurgi på AUH varetager det brystkirurgiske speciale i Region Midt, herunder samarbejdet med Regionshospitalet Viborg. Afdelingen er kendt for sit multidisciplinære samarbejde og stærke faglige miljø. Du vil blive en del af et team, der samarbejder med de øvrige specialer på AUH, herunder onkologi, patologi, nuklearmedicin og genetik, for at sikre den bedst mulige behandling af brystkræftpatienter. Du vil derudover blive en del af et stærkt tværfagligt og tværprofessionelt team, der understøtter et stærkt patientforløb. Brystklinikken modtager årligt ca. 500 patienter - primært med brystkræft. Der er et tæt samarbejde med brystkirurger, fysioterapeuter og tværgående afdelinger som Mamma Radiologien, Patologisk Afdeling, Kræftafdelingen og Operationsgangen Øst 2.
Vi tilbyder
- en afdeling i udvikling, hvor du kan være med til at sætte dit præg på både daglige arbejdsgange og langsigtede udviklingsprojekter
- muligheder for forskning i et aktivt forskningsmiljø, herunder mulighed for at opnå klinisk lektorat, hvis du har de rette kvalifikationer
- certificeret grundkursus i UL af brystet og mulighed for at afslutte certificering som brystkirurg
- tværfagligt samarbejde med eksperter fra onkologi, patologi, billeddiagnostik, nuklearmedicin og genetik
- onkoplastiske operationer i tæt samarbejde med plastikkirurger, hvilket giver mulighed for at tilegne sig plastikkirurgiske operationsteknikker
- deltagelse i behandling af brystkræftpatienter på et højt specialiseret niveau i tæt samarbejde med andre specialer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 8. december 2024. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 50, 2024
Ansøgnings- og ansættelsesproces
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Birgitte Jul Kiil, på 9243 2569.
Funktionsbeskrivelsen, for stillingen som afdelingslæge i Brystklinikken, kan rekvireres ved henvendelse til Helle Rasmussen på herasuss@rm.dk.
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV samt øvrige relevante bilag.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Arbejdstid: Dag
Fuldtid
Ansøg her
Tilbage til søgning