Aviator søger portører til bagagehåndtering i Københavns Lufthavn
I forbindelse med yderligere trafikforøgelse, søger Aviator Airport Partner nye portører til bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn med forventet opstart fra januar 2025.
I jobbet som portør hos Aviator er det dit ansvar, i samarbejde med dine kollegaer, at gennemføre flyafvikling indenfor egne ansvarsområder, sådan at flyselskaber, passagerer og kollegaer oplever en effektiv, korrekt og moden arbejdsindsats.
Som portør på Rampen og i Bagagehallen hos Aviator arbejder du med den fysiske håndtering af bagage. Der er tale om et varierende job som foregår i et hektisk arbejdstempo i samarbejde med engagerede kollegaer. En betydelig del af jobbet foregår ved anvendelse af og kørsel med specielt grej, når flyene skal lastes og losses.
Væsentligste opgaver i dette job:
- Bagage-, fragt og posthåndtering.
- Kørsel med bagage til og fra fly.
- Kørsel med specielle køretøjer (såsom trapper, lastningsbånd og truck m.v.)
- Arbejde på rampen (forpladsen), herunder håndtering af bagage på flyene.
- Arbejde i bagagehallen og ankomstservice.
Den rette kandidat til stillingen har:
- Fleksibilitet
- Er fysisk robust og vant til at arbejde udendørs året rundt.
- Kørekort til personbil (B)
- Gode kundskaber i dansk og engelsk - både tale og skrift.
- IT-kundskaber på brugerniveau.
- Straffeattest skal vises.
- Stort kørekort og gaffeltruck-certifikat er en fordel, men ikke et krav.
- Lufthavns erfaring er en fordel men ikke et krav
Vi kan tilbyde:
- En spændende og dynamisk arbejdsplads i hjertet af Københavns Lufthavn.
- Fastansættelse på en kontraktnorm med min. 104 timer skiftlagt om måneden
- Ansættelse i henhold til Industriens overenskomst samt gældende 3F-lokalaftale for området.
- God mulighed for flere timer, udover kontraktnorm.
- Arbejdstiderne er skiftende og vil være placeret på alle ugens 7 dage, 24 timer i døgnet.
Er du interesseret?
Hvis du er interesseret i et spændende og tempofyldt job i Københavns lufthavn, så send din ansøgning med redegørelse for erfaring og motivation hurtigst muligt via nedenstående link.
Vi afholder samtaler løbende med egnede kandidater. Der vil være forventet opstart fra januar 2025.
Rekrutteringen bliver lukket, når vi har fundet de rigtige medarbejdere.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til HR på mail: hr.cph@aviator.eu
Send din ansøgning og CV til:
Deltid 21-36 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning