Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Tandplejer til Specialklinik for Oral rehabilitering

Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er en stilling som tandplejer ledig til besættelse snarest muligt.
Stillingen er en deltidsstilling, indtil videre på 16 timer/uge.

Om os
Odontologisk Institut ligger på Panum Instituttet og har ca. 450 studerende indskrevet ved tandlægestudiet. De tandlægestuderende undervises på instituttets store undervisningsklinik, der består af ca. 200 behandlingsunits. Der findes desuden laboratorie- og værkstedsfaciliteter samt simuleringsklinikker

Odontologisk Institut er organiseret i en kliniksektion, 3 forskningsområder, en administration samt Specialtandlægeuddannelsen i ortodonti. Instituttet har ca. 300 ansatte, herunder forskere, undervisere, laboratorie-, klinik-, teknisk og administrativt personale, som alle beskæftiger sig med eller understøtter instituttets kerneopgaver: Forskning og uddannelse.

Læs mere om instituttet på: https://odont.ku.dk/

Arbejdsopgaver
Opfølgning og tandpleje af patienter behandlet for Regionstandplejen, Odontologisk Videnscenter regi eller andre patienter behandlet på Odontologisk Institut. På Specialklinik for Oral Rehabilitering er arbejdsopgaverne koncentreret om profylakse og vedligeholdelsesbehandling omkring implantat- og tandunderstøttede rekonstruktioner samt kvalitetssikring af de udførte arbejder. En stor del af opgaverne udføres i et samarbejde med afdeling for kæbekirurgi på Rigshospitalet.

Kvalifikationer
Du er uddannet tandplejer med erfaring inden for protetik og implantologi. Endvidere vil administrative kvalifikationer mht. systematisering og organisering af data være en fordel.

Du skal beherske dansk i skrift og tale. Vi lægger vægt på gode samarbejdsevner, fleksibilitet, gå-på mod, selvstændighed, punktlighed og ansvarsbevidsthed.

Vi tilbyder
• En dynamisk arbejdsplads
• Spændende og forskelligartede opgaver
• Gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Stillingen er uden tidsbegrænsning og indtil videre på 16 timer pr. uge.

Ansættelse som tandplejer sker efter reglerne fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Tandplejere i Staten.

Spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte leder af specialklinikken professor Klaus Gotfredsen, kgl@sund.ku.dk

Ansøgning
Ansøgning vedlagt CV, eksamensbevis og anden relevant dokumentation sendes via www.jobportal.ku.dk eller klik på "søg stillingen" nederst i opslaget.

Frist for ansøgninger er den 8. december 2024

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Københavns Universitet ønsker at afspejle mangfoldigheden i samfundet og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, handicap, køn, nationalitet, race, religion eller seksuel orientering. Udnævnelse vil alene være baseret på kvalifikationer.



Arbejdstid: Dag

Deltid 16-16 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS