I Gentofte Kommune får du som lønkonsulent en central rolle i at sikre, at alle medarbejdere får løn til tiden. Samtidig bliver du en vigtig sparringspartner for kommunens ledere og administrative medarbejdere, hvor du med din viden om ansættelsesvilkår og overenskomster gør deres hverdag lettere. Her får du et job, hvor din faglighed vokser i et miljø med stærkt sammenhold.
Dine arbejdsopgaver
Som lønkonsulent arbejder du tæt på de fagområder, du understøtter, og bliver en nøgleperson i vores lønadministration. Du rådgiver ledere om løn- og ansættelsesforhold, eksempelvis overenskomster og retningslinjer, og sørger for korrekt løn til tiden. Dine opgaver udvikler sig i takt med organisationens behov, så du får både variation og ansvar i hverdagen. Vi strækker os også for at udnytte og udvikle hvis du har særlige talenter fx indenfor databearbejdning eller projektledelse
Faglighed og fællesskab går hånd i hånd
I Gentofte Kommune arbejder vi målrettet for at understøtte vores ledere og administrative medarbejdere, så de kan fokusere på deres kerneopgaver. Samtidig prioriterer vi det interne fællesskab. Vi værdsætter samarbejde, og vi mødes ofte til en kop kaffe i vores hyggelige køkken, hvor vi både deler viden og gode stunder.
Vi leder efter dig, der:
- Har en kontorfaglig baggrund eller lignende – erfaring inden for lønadministration vil være en fordel, men er ikke et krav, da vi sikrer dig en grundig introduktion
- Er struktureret og imødekommende i din tilgang til opgaver og samarbejde
- Trives i en organisation, der er i konstant udvikling, og ser muligheder i forandringer
- Vil være en engageret sparringspartner for både kollegaer og ledere
Du får nemlig:
- Fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde
- Et godt arbejdsmiljø, hvor fællesskab og faglighed vægtes højt
- Muligheder for faglig udvikling og specialisering inden for opgaver, der interesserer dig. Lige nu mangler vi fx nye kræfter i vores rapport-gruppe, der udarbejder ledelsesinformation til organisationen.
- En central rolle i en organisation, der understøtter medarbejdernes indsats
- Mulighed for at få indflydelse på dine arbejdsrammer. Læs mere på Gentofte Kommune – Jobløfte
I Løn og Personale er vi fagligt engagerede og sociale
Du bliver en del af Løn og Personale i afdelingen Økonomi og Personale i Gentofte Kommune med base på Bernstorffsvej 159. Afdelingen er præget af tæt samarbejde og en uformel tone, hvor vi hjælper hinanden til fælles succes.
Vi er en del af direktørområdet Økonomi og Digitalisering, som er kommunens centrale økonomi- og personale samt digitaliserings- og it-funktion med omkring 140 medarbejdere.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfristen er den 8. december 2024, og vi ser frem til at byde dig velkommen senest 1. februar 2025 – eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt og en fast stilling.
Vi forventer at holde samtaler i uge 50.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Susanne Hardon, surh@gentofte.dk, mobil: 2372 3446 eller lønkonsulent Preben Christensen, pcr@gentofte.dk, mobil: 3036 7688.
Fuldtid
Ansøg her
Tilbage til søgning