Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Aarhus Kommune søger en træfaglig medarbejder til myndighedsbehandling i Grønne Områder

Brænder du for at arbejde med beskyttelse og udvikling af byens grønne områder? Har du erfaring med sagsbehandling og sætter du en ære i at have en god dialog med borgere? Har du lyst til at udvikle kommunen i tråd med de politiske visioner og i samarbejde med byens borgere og engagerede kollegaer? Er du nysgerrig på de juridiske forhold, der spiller ind i myndighedsarbejde? Kan du kommunikere i øjenhøjde med en bred vifte af mennesker samt formidle og stå på mål for din faglighed? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, har vi et spændende og meningsfuldt job til dig i afdelingen Grønne Områder ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. 

Jobindhold 
Vi søger en kollega, der kan:

  • Varetage sagsbehandlingen vedrørende bevaringsværdig beplantning udpeget i lokalplaner.
  • Planlægge og koordinere træplantninger i byen og deltage i samarbejdet om at pleje og beskytte byens træer.
  • Bidrage til udformningen af en overordnet kommunal træstrategi, og varetage skriftlige opgaver som f.eks. indstillinger.
  • Deltage i og være projektleder for store grønne udviklingsprojekter med politisk bevågenhed.
  • Trives med at være en del af en dynamisk og politisk styret organisation.
  • Bidrage med godt humør og medvirke til at skabe et godt arbejdsmiljø for dig selv og dine kollegaer.

Du bliver en del af afdelingen Grønne Områder, hvor der er højt til loftet og plads til at fejle. En afdeling med dygtige, engagerede og søde kollegaer med mange forskellige fagligheder. Afdelingen arbejder blandt andet med at løfte biodiversitetsdagsordenen samt udvikle og drifte kommunens grønne områder til gavn for en bred vifte af brugere af områderne.

Kvalifikationer 
Du kan have en akademisk uddannelse som f.eks. biolog, geograf, landskabsarkitekt, eller en baggrund som skov og landskabsingeniør, urban landskabsingeniør, anlægsgartner eller jordbrugsteknolog. Vigtigst er, at du kommer med en stor træfaglig viden. Erfaring med myndighedsbehandling er en stor fordel, og det er en fordel at have et godt kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation. Du skal være god til mundtlig og skriftlig formidling, og vi lægger vægt på, at du har erfaring med projektledelse, kommunikation og teamsamarbejde. Kørekort til bil er et krav, men vi anvender også gerne elcykler på opgaver uden for kontoret.

Alt efter dine kompetencer er der mulighed for at indgå i opgaver på tværs i afdelingen, hvor der både er nationale som internationale projekter, der understøtter den grønne dagsorden, som afdelingen arbejder med.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og din forhandlingsberettigede organisation. 

Læs mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle løn- og ansæt­telsesvilkår. Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk)

Ansættelse pr. 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale.

Vil du med på holdet ?
Så klik på "Ansøg" nedenfor for at sende din ansøgning og CV. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er søndag den 8. december 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 12. december 2024.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Andy Tomes på telefon 2920 8160.   

Vi glæder os til at høre fra dig!
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 



Arbejdstid: Dag

Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS