Er du Jerne Kirkes nye kirke- og kulturmedarbejder?
Vores nuværende dygtige kirke-og kulturmedarbejder har fået andet arbejde tættere på sin bopæl.
Vi søger derfor en motiveret, behagelig og engageret kirke-og kulturmedarbejder ved Jerne Kirke fra den 1.februar 2025.
Stillingens gennemsnitlige ansættelsestimetal pr. uge kan ved ansættelsen aftales inden for rammen 32 timer til 37 timer.
Kirke- og kulturmedarbejderen skal varetage forskellige pædagogiske, praktiske, diakonale, kulturelle og digitale opgaver i samarbejde med kirkens præster, øvrige ansatte, frivillige og med menighedsrådet.
Du skal kunne varetage følgende opgaver
- skabe kontakter i vores sogn og interesse for at inkludere menigheden
- i samarbejde med kirkens præster planlægge aktiviteter og skabe kontakt til sognets skoler og dagtilbud
- undervisning af minikonfirmander samt deltage, efter behov i undervisningen af konfirmander
- planlægge og afvikle foredrags- og sangeftermiddage, samt andre relevante aktiviteter
- varetage koordinering af det frivillige arbejde, herunder rekruttering og fastholdelse
- være sekundær på vores hjemmeside, udarbejde aktivitetsprogrammer, elektroniske nyhedsbreve samt opslag på de sociale medier af diverse arrangementer og aktiviteter
Vi forventer, at du
- er uddannet kirke-og kulturmedarbejder eller har en anden kompetencegivende baggrund
- er kulturelt og kirkeligt interesseret og besidder kreative kompetancer
- er udadvendt, imødekommende, handlekraftig, har systematisk sans og er stabil
- trives med at have en stor kontaktflade og motiveres af at samarbejde med alle aldersgrupper
- har gode formidlingsevner såvel i skrift som i tale, og kan arbejde på de digitale platforme og behersker IT på brugerniveau
- både har viljen og evnerne til at samarbejde med præster, kolleger, frivillige, menighedsrådet og eksterne aktører
Jerne Sogn har 9.630 indbyggere, hvoraf 61,6% er medlem af folkekirken.
Ved Jerne Kirke er der ansat 2 præster og 8 fastansatte kirkefunktionærer samt et antal timelønnede medarbejdere (havemand og rengøringshjælp). Menighedsrådet består af 10 valgte medlemmer, 2 præster og 1 medarbejderrepræsentant.
Ansættelsesmyndighed: Jerne Sogns Menighedsråd, Møllebakken 2, 6705 Esbjerg Ø.
Arbejdstiden vil primært være på hverdage og et mindre omfang om aftenen og i weekender samt søn- & helligdage. Der er ikke tilknyttet rådighedstillæg til stillingen.
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke-kulturmedarbejder.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der er uddannelseskrav til stillingen. Se §14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.
Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres inden for 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.
Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales inden for intervallet 321.916 kr. – 426.538 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 338.012 kr. (nutidskroner).
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales inden for intervallet 338.012kr. – 482.873kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 354.107kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 982kr. (nutidskroner ) pr.år.
Løn og OK tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu
Der vil være 3 måneders prøvetid, og der vil blive indhentet straffe- og børneattest.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til menighedsrådsformand og kontaktperson, Annemette Hauschildt på telefonnummer 51863829/mail 8908fortrolig@sogn.dk.
Link til Jerne Kirkes hjemmeside hvor du bl.a. kan læse ”Arbejdsbeskrivelse for kirke- og kulturmedarbejderen”
Ansøgning med relevante bilag sendes pr. mail til 8908fortrolig@sogn.dk senest den 13.12 2024 kl. 12.00.
Første ansættelsessamtale forventes at finde sted den 17.12.2024 og eventuelt 2. samtale den 18.12.2024.
Arbejdstid: Dag, Aften, Weekend
Deltid 32-36 timer
Alle detaljer om jobbet
Tilbage til søgning