Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Ungdomscentermedarbejder til Odense Streethouse - barselsvikariat

UngOdense - ungdomsskolen i Odense søger en ungdomscentermedarbejder med fokus på ungeprojekter og street-aktiviteter til Fritid & Læring Vest til et barselsvikariat. Stillingen er 30 timer ugentlig og i perioden snarest muligt til den 31. oktober 2025.

Vi søger en barselsvikar med fokus på ungeprojekter og street-aktiviteter til Fritid & Læring Vest.

Om os
Fritid & Læring Vest driver 3 ud af de 10 ungdomscentre i Odense. Formålet med ungdomscentrene er at skabe et stærkt og sammenhængende fritidspædagogisk tilbud for Odenses børn og unge (11- 18 år).

Vi har et ungesyn i UngOdense, hvor vi bestræber os på, at alle unge skal opleve sig set, hørt, forstået og taget alvorligt, og vi tror på, at alle unge gerne vil deltage, udvikle sig og bidrage, hvis de får mulighed for det.

Derfor er inddragelse af børn og unge i driften af ungdomscentrene, og løbende understøttelse af de unges egne projekter og ideer, et centralt element for ungdomsskolen.

Om jobbet
Du skal være medarbejder i SydVest Ungdomscenter samt i Odense Street House, som er en del af afdeling Vests aktiviteter.

Som ungdomscentermedarbejder er du en del af et fritids- og forebyggelsesteam ved SydVest og Spillestedet.

Jobbet indebærer, at du har lyst til at agere på flere arenaer og samarbejde med skoler, foreninger, frivillige og andre aktører.

I Odense Streethouse vil du have et medansvar for følgende opgaver:
  • Deltage i Street Houses daglige driftsopgaver
  • Understøtte unges streetaktiviteter
  • Bidrage til etablering af events og udflugter
  • Være aktiv med at faciliteterne er ryddelige, rene og vedligeholdt
  • Indgå i alsidige samarbejder med skoler, foreninger og lokalsamfund
  • Have øje for og inddrage up-coming streetkulturer
Det forventes, at du kan arbejde 3 aftener om ugen og indgå i turnus i weekender samt feriearrangementer. Timefordelingen vil ca. være 12 timer i Ungdomscenter SydVest og 18 timer i Odense Street House.

Om dig
  • Du har drivet og drømmen om at kunne skabe trivsel, sammenhold og merværdi for unge i Odense
  • Du har evner til at opsøge ungefællesskaber og lade dig inspirere af unge til at udvikle på unges projekter, ideer og events
  • Du er god til at involvere unge, kulturinstitutioner, skoler og erhvervsliv for at finde samarbejdspartnere til gavn for børn og unge
  • Du kan bringe din faglighed i spil både i personalegruppen og i relationerne til unge
Vi tilbyder
  • Et spændende job i Odenses ungdomsskole
  • Dygtige kollegaer med forskellig pædagogisk baggrund
  • En arbejdsplads, der har høj social kapital, og hvor det professionelle kollegaskab er i fokus
  • Forskellige opgaver, et ansvarsfuldt job og nogle udfordringer
Om UngOdense
UngOdense er den kommunale ungdomsskole i Odense, som varetager drift, udvikling og koordinering af: ungdomscentre, temabaserede aktivitetssteder, 10. klasser, fritidsundervisning, fritidsvejledning, events og aktiviteter lokalt og på byplan målrettet børn og unge mellem 11 – 18 år i Odense Kommune.

UngOdense bliver brugt af cirka 4.500 børn og unge og har 280 fastansatte medarbejdere og ca. 150 timeløns ansatte.

Se mere på UngOdenses hjemmeside

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Når barselsorlov, forældreorlov og efterfølgende ferie ophører, ophører stillingen, medmindre du har aftalt andet med os forinden. Vi kan under din ansættelse i øvrigt opsige dig efter reglerne i funktionærloven.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til daglig leder Anders Drejer Petersen på 29 79 71 48

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 16. december 2024. Samtaler forventes afholdt den 19. december 2024.



Arbejdstid: Dag

Deltid 30-30 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS