Brænder du for at skabe meningsfulde løsninger inden for beskæftigelse og erhvervsudvikling? Og har du erfaring med at skabe kontakt til virksomheder, samarbejde på tværs og en metodisk tilgang til projektarbejde? Så er du måske vores nye seniorkonsulent hos work-live-stay.
Vi søger en seniorkonsulent, der kan varetage vores rolle som kernepartner i projektet ”Arbejdskraft nu og til fremtiden” med ansvar for Sydjylland og Fyn. Projektet løber fra 1. januar 2025 til 31. december 2027. Stillingen er en fast stilling.
Om projektet ”Arbejdskraft nu og til fremtiden” Projektet har til formål at sikre flere ledige en vej tilbage på arbejdsmarkedet, opkvalificere arbejdsstyrken og bidrage til at dække virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Dette sker gennem målrettede beskæftigelsesindsatser, hvor vi arbejder tæt sammen med partnere som Cabi, ZBC, Lead the Talent, kommuner og jobcentre.
Dine ansvarsområder
- Implementere indsatsmodellen i Sydjylland og på Fyn i samarbejde med Lead the Talent.
- Rekruttere virksomheder til projektet og afklare deres rekrutteringsudfordringer og -behov.
- Kortlægge og drøfte opgaver, der kan skabe jobs til ledige med udfordringer udover ledighed.
- Samarbejde med rekrutteringskonsulenten hos Lead the Talent vedr. match af ledige borgere med virksomhedernes behov.
- Sikre løbende samarbejde med tilsagnsmodtageren Cabi og projektadministrationen.
- Dokumentere og afrapportere projektets fremdrift og resultater.
Om dig Du er en struktureret og metodisk konsulent med stor erfaring i at opbygge relationer og drive samarbejder på tværs af organisationer. Du har:
- Gerne praktisk erfaring med projektets målgruppe, herunder ledige med andre udfordringer end ledighed.
- Erfaring med virksomhedsrekruttering, forretningsforståelse og et godt netværk.
- Stærke IT-kompetencer, fx i brugen af CRM-systemer.
- Gerne viden om ESG, med fokus på den sociale dimension.
- Gode interpersonelle kompetencer og evnen til at skabe og vedligeholde relationer.
- Et værdisæt præget af integritet, ordentlighed og læring.
Om os work-live-stay er et projekt- og videnshus, der arbejder for at sikre virksomheder adgang til kvalificeret arbejdskraft og for at løse komplekse problemstillinger i dansk erhvervsliv med fokus på arbejdskraft. Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø i AI Innovation House i Vejle, hvor du får fleksible rammer, inkl. mulighed for hjemmearbejde. Hos os bliver du en del af et team på 12 engagerede kollegaer, der brænder for at skabe resultater og gøre en forskel.
Vil du med på holdet? Stillingen er på 37 timer om ugen. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Iben Arvad Hansen på mail: iben@worklivestay.dk eller telefon: 2030 8382. Ansøgningsfristen er den 16. februar, og vi afholder første runde samtaler i uge 8.
Ansøg her
Tilbage til søgning