Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Ordblinde- og FVU-lærer søges til deltids-barselsvikariat til Erhvervs- og læringscentret på HF & VUC København Syd fra 3. marts 2025.

Har du en solid læse-skrivefaglig viden? Brænder du for at arbejde med unge og voksne, der skal løfte deres grundlæggende færdigheder? Kan du se dig selv indgå i samarbejde med eksterne instanser om målgruppen? Så er du måske vores nye kollega i Erhvervs- og læringscenteret på HF & VUC København Syd.

Om stillingen:

Som ansat i Erhvervs – og læringscentret bliver du del af et team med engagerede kollegaer, som går højt op i vidensdeling, kvalitetssikring og løbende udvikling af vores tilbud – både internt på vores egen skole og hos eksterne samarbejdspartnere som virksomheder. Stillingen vil være et tidsbegrænset barselsvikariat på 27,5 timer ugentligt.



Stillingen omfatter bl.a.:



· Undervisning på vores HF Ordblind på Amager

· OBU – screening, test, udredning, SPS og undervisning i dansk, engelsk og it inkl. udarbejdelse af undervisningsplaner og evaluering

· Virksomhedstilrettelagt undervisning i OBU og FVU

· Undervisning i vores Lektiehjælp

· Udviklingsopgaver i Erhvervs – og læringscentret



Vi forventer, at du

· har en relevant uddannelse enten som FVU- og OBU-lærer eller uddannet audiologopæd med speciale i læsning

· har erfaring med målgruppen

· kan lide tværfagligt samarbejde og sætter pris på kollegial sparring

· er fleksibel og udviklingsorienteret

· trives med en omskiftelig hverdag med varierede opgaver

· har gode basale it-færdigheder og har erfaring med kompenserende læse-skriveprogrammer og –apps

Undervisningen ligger både i dag- og aftentimer. Der kan også blive tale om undervisning ude på virksomheder i lokalområdet. Du skal være indstillet på at arbejde 1 aften om ugen. Rammerne for arbejdstiden aftales individuelt.

Det praktiske:

Tiltrædelse: 3. marts. 2025 eller hurtigst muligt derefter

Ansøgningsfrist: 17. feb. 2025

Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Vi lukker for opslaget inden fristen, hvis vi finder den rette kandidat i de løbende samtaler.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Lasse Tolstrup Schmidt på mail: lts@kbhsyd.dk



Arbejdstid: Dag

27-28 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS