Tiltrædelse 1. april 2025 eller snarest muligt
37 timer pr. uge
Vi søger en kollega, der kan hjælpe sygemeldte borgere hurtigst muligt tilbage til job.
Det sker blandt andet via en hurtig virksomhedsrettet indsats. Det skal være naturligt for dig at opsøge virksomheder og finde jobåbninger, løntilskud og praktikker.
Samtidig skal du være stærk i kontakten til den enkelte borger.
Du skal kunne se muligheder, turde stille krav men også vise forståelse for borgerens situation.
Et spændende og afvekslende job, hvor der er stor selvbestemmelse i forhold til arbejdstilrettelæggelse.
Der vil være tæt samarbejde med jobrådgiverne på området, så der findes gode og holdbare løsninger for den enkelte borger.
Dit arbejde vil både foregå på kontoret og ude ved virksomhederne, så det kræver, at du har kørekort, og hvis du benytter egen bil, afregnes der efter SKAT´s takster.
Vi er i gang med en organisationsændring, der betyder at alle virksomhedskonsulenter samles i et team. I begyndelsen vil du primært skulle arbejde med sygemeldte borgere, men på sigt kan du tilknyttes andre målgrupper.
De primære arbejdsopgaver
- Opsøgende virksomhedskontakt
- Jobrettede samtaler med borgerne
- Samtaler omkring brancheskift
- Etablere og følge op på virksomhedspraktikker/arbejdsprøvninger hos virksomhederne
- Beskrivelse af virksomhedspraktikker og andet administrativt arbejde
- Koordinering og dialog med samarbejdspartnere, virksomheder og kollegaer
Vi tilbyder
- et godt arbejdsmiljø og sparring med dygtige kollegaer
- en arbejdsplads, hvor vi udvikler og ikke er bange for at fejle
- en åben omgangstone
- alsidige arbejdsopgaver
- et uformelt samarbejde med stor plads til forskellighed
- en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde samt valg af 4 dages arbejdsuge
Vi lægger vægt på, at du
- har kendskab til arbejdsmarkedet og kan finde jobåbninger
- har en relevant socialfaglig uddannelse eller stor erfaring som virksomhedskonsulent
- kender eller hurtigt kan sætte dig ind i relevant lovgivning på beskæftigelsesområdet
- har gode kommunikations- og formidlingsevner
- kan motivere de borgere, som oplever begrænsninger i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet
- kan organisere og planlægge dit eget arbejde så deadlines overholdes
- kan arbejder systematisk med mange sager og samtidig bevare overblikket
- har gåpåmod og kan bidrage med nye idéer
- kan sikre flow og fremdrift i sagerne
Jobcenter Nordfyn er beliggende i Nordfyns Kommune på Søndersø Rådhus, og vi er ca. 60 ansatte.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Vil du vide mere?
Kontakt virksomhedskonsulent Bo Andersen på tlf. 21 58 65 16 eller virksomhedskonsulent Caroline Dereli på tlf. 20 13 31 22.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist mandag den 17. februar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9 – 2025.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6885e9f1)
Ansøg her
Tilbage til søgning