Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Relationel stærk lærer til STU Skivefjord

Relationel stærk lærer med et hjerte der banker for unge med særlige behov

Brænder du for specialundervisning og for at give unge en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, der ruster dem bedst muligt til voksenlivet? Så er du måske STU-Skivefjords nye lærer.

STU Skivefjord søger en lærer til fast stilling med tiltrædelse 1. april 2025 eller snarest derefter.

På grund af øget elevtal udvider vi vores lærerstab og søger derfor en lærer som ud over specialundervisningen kan varetage faget “Grøn pedel værksted”. Læs mere om faget her.
Som lærer er du tilknyttet en fast klasse, hvor du også er kontaktlærer for nogle af de studerende.

Hos STU Skivefjord har vi fokus på, at hverdagen skal afspejle samfundets mangfoldighed. Vi vægter højt at de unge kan fungere sammen med andre og derfor er åbenhed for forskelligheder en central del af skolens kultur. Derfor består gruppesammensætningen i alle klasser både af 1., 2. og 3. års studerende og af elever med forskellige udfordringer, kompetencer og behov.

For os er værdighed og væredygtighed essentielt for de studerendes dannelse og trivsel. Vi arbejder sammen for at udvikle de unges livskompetencer, så de er aktive medskabere i at få så selvstændigt et voksenliv som muligt.

Vi er en arbejdsplads, hvor vi tager hånd om hinandens trivsel og arbejdsglæde.
Du kan læse mere og få et indtryk af dine kommende kollegaer her.

STU Skivefjord tilbyder
  • Et arbejde med glade og motiverede unge.
  • En god arbejdsplads med fagligt dygtige og engagerede kollegaer.
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt sammen og står sammen om de udfordringer der kan opstå.
  • Et tværfagligt teamsamarbejde mellem lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere.
  • Et sted, hvor vi arbejder med flere forskellige specialpædagogiske redskaber.
  • Et arbejde, hvor du får indflydelse på indhold og rammer.
  • Et arbejde, hvor faglighed, kvalitet og samarbejde er nøgleord.

Personlige kompetencer
  • Du har gode samarbejdsevner og er god til at skabe relationer.
  • Du har et positivt livssyn og respekt for forskelligheder.
  • Du er en inspirator for de unge og kan vække deres nysgerrighed på livet og samfundet.
  • Du kan bevare overblikket i situationer, hvor der er mange bolde i luften.
  • Du arbejder struktureret og systematisk.
  • Du kan planlægge, gennemføre og evaluere individuelt målrettede undervisningsforløb.
  • Du er motiveret for at løse undervisningsopgaven i samarbejde med andre kommunale samarbejdspartnere.
  • Du har gyldigt kørekort.

Faglige kompetencer
  • Du er uddannet lærer, gerne med relevant efter/videreuddannelse målrettet undervisning af unge med ASF og ADHD.
  • Du har måske erfaring fra arbejde med unge, 16-25 år, med særlige behov.
  • Har du hænderne skruet godt på, grønne fingre, linjefag i sløjd, eller har du måske baggrund som gartner eller håndværker vil det være en fordel, men ikke et krav.
  • Du er velformuleret mundtligt og skriftligt.
  • Du har solide IT-kompetencer og behersker brugen af IKT-værktøjer i undervisningen.

Mere information
STU har på nuværende tidspunkt 48 studerende under uddannelse. Der er optag to gange årligt i august og januar.

STU Skivefjord og Center for Kommunikation og Undervisning (CKU) er to undervisningstilbud, som drives sammen ledelsesmæssigt og i et bygningsfællesskab.

Særlig tilrettelagt undervisning og læring er fællesnævneren for begge undervisningsinstitutioner. Vi mødes derfor i et pædagogisk forum og er kollegaer i hverdagen. CKU/STU er en del af Socialafdelingen i Skive Kommune.

Nærmere oplysninger
og eventuel aftale om uforpligtende besøg kan ske ved henvendelse til leder Gorm Tveen Rasmussen på telefon 21 43 56 66 eller gtra@skivekommune.dk.

Se desuden skolens hjemmeside – stuskivefjord.skive.dk

Ansøgningsfrist
3. marts kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt den 10. marts fra. kl. 13.00.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS