Pædagogisk leder til Bremdal Skole
Vil du være med til at styrke og videreudvikle Bremdal Skole, så vi sammen skaber stærkere børnefællesskaber og de bedste forudsætninger for læring, trivsel og udvikling for alle elever?
Bremdal Skole består af 110 elever fordelt på 0.- 6. årgang og 65 børn i SFO´en samt 10 lærere og 4 pædagoger.
Vores skole er bygget i 2000 og placeret kun 5 min. gang fra fjorden og med store udeområder, der omkranser skolen.
Vi deler bygning med Struer Kommunes autismetilbud, Lagunen, som vi har et tæt samarbejde med i dagligdagen og ift. inklusion.
Som pædagogisk leder vil du indgå i et ledelsesteam sammen med skolelederen. Du skal som en del af ledelsesteamet være med til at varetage den daglige drift samt den strategiske ledelse og fortsatte udvikling af skolen og SFO´ens pædagogiske og faglige profil.
Vi søger en pædagogisk leder, der:
- Har en relevant uddannelse indenfor undervisning og måske også ledelse.
- Har ambitioner, kompetencer og lyst til at arbejde med pædagogisk og organisatorisk udvikling i samarbejde med skolens parter.
- Kan være ideskabende omkring den pædagogiske og didaktiske linje i henhold til såvel skolens som det fælles skolevæsens værdier, visioner og mål.
- Har et solidt pædagogisk og fagligt fundament med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til arbejdet med børn og familier.
- Er relationskompetent, samarbejdsorienteret og fleksibel.
- Har gode kommunikative kompetencer og kan arbejde struktureret og bevare overblikket også i pressede situationer.
- Har erfaring med ledelse af møder og udviklingsprojekter samt pædagogisk sparring af forskellige faggrupper individuelt og i teams.
- Har øje for og bidrager ift. de opgaver der også hører til den almindelige daglige drift af en skole. Kan varetage koordinerende og administrative opgaver.
- Har evne til at begå sig i en politisk styret organisation med mange samarbejdspartnere og har lyst til at bidrage til det fælles skolevæsen
Vi tilbyder:
- En velfungerende skole der er udviklingsorienteret og ambitiøs omkring elevernes dannelse, faglige udvikling og trivsel.
- Et godt arbejdsmiljø, kompetente og engagerede medarbejdere samt et velfungerende kontorteam.
- En travl og afvekslende hverdag hvor der er plads til et godt grin med elever og kolleger.
- En engageret forældregruppe og skolebestyrelse.
- Kompetente eksterne samarbejdspartnere.
- Et skolevæsen i udvikling og med gode udviklingsmuligheder for dig.
I Struer Kommune arbejder vi med meningsfuld velfærd.
I Center for Børn og Unge har vi de senere år haft fokus på organisatorisk læring og arbejdet med ”Den videnproducerende skole” i samarbejde med Agora.
I skolevæsenet er der aktuelt et særligt fokus på at styrke de almene børne- og læringsfællesskaber, således færre får brug for et segregeret undervisningstilbud samt fokus på implementering af de forskellige elementer i kvalitetsaftalen for folkeskolen.
Med udgangspunkt i at ”opgaven sætter holdet”, er vi vant til at samarbejde på tværs og hjælpe hinanden, når opgaven kalder på det. Derfor løser ledelsen af Bremdal Skole i øjeblikket også ledelsen af Landsbyordningen i Humlum. Der vil derfor være ledelsesmæssige opgaver på begge matrikler og tæt samarbejde med den konstituerede leder af dagtilbudsdelen i landsbyordningen.
Yderligere oplysninger
Har du brug for at høre mere om stillingen kan du kontakte skoleleder i Bremdal/konstitueret leder af landsbyordningen i Humlum Anette Vestby på 27220912, anettev@struer.dk eller afdelingsleder for skoleområdet, Center for Børn og Unge Helle Noer Jepsen på 20810205, hnj@struer.dk
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ansøgningsfrist torsdag d. 20. februar 2025, kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt mandag d. 24. februar fra klokken 17.00.
Tiltrædelse d. 1. april 2025.
Ugentlig arbejdstid er på 37 timer og løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Læs mere om Struer Kommune
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk eller 96 84 87 94.
Du er også velkommen til at søge inspiration på flyttilstruer.dk
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning