Har du skruet hænderne godt på, og har du et kæmpestort servicegen? Har du lyst til et afvekslende og alsidigt job samt at være en del af en organisation, hvor der er stor selvstændighed i forhold til opgaveløsningen, indflydelse på opgaverne og en alsidig hverdag med gode kollegaer. Så kan du blive vores nye kollega i Center for Ejendomme og Arealer (CEA) i Ishøj Kommune.
I CEA servicerer, bygger og drifter vi bygninger i Ishøj Kommune. Opgaverne gennemføres i et tværfagligt miljø med høj grad af intern sparring.
Vi søger en teknisk servicemedarbejder, der:
- har håndværksmæssig flair og har kørekort til alm. bil
- er erfaren med at bruge diverse typer værktøj
- kan håndtere tunge løft og fysisk udfordrende opgaver
- er selvstændig og ansvarlig
- er god til at samarbejde
- lettere it-kundskab
I Teknisk Service tilbyder vi dig:
- at indgå i et teknisk serviceteam, der virker rundt i hele kommunen
- dygtige, engagerede og imødekommende kolleger
- en afdeling med fokus på god service og trivsel
- en ledelse der bakker dig op
- en afvekslende hverdag
- arbejdstøj
Teknisk Service ønsker at være kendt for:
- høj faglighed og god service
- et godt arbejdsmiljø for både medarbejdere og kunder
- medindflydelse og selvstyring
- at være nytænkende og udviklingsorienteret
Arbejdstiden er dagligt mellem kl. 7.00 – 17.00. Senere hen i ansættelsesforløbet vil der kunne forekomme aftenvagter
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med FOA og Ishøj Kommunes forhåndsaftale for Teknisk Servicemedarbejdere.
Ansøgning med cv og relevante bilag sendes via link på denne side senest fredag den 11. april 2025.
Ansættelsen er på fuld tid og pr. 1. juni 2025, eller tidligere hvis muligt.
Ansøg her
Tilbage til søgning