Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Pædagog søges med ansættelse hurtigst muligt

Den selvejende institution, Dronninglund Børnehave. 
Pædagog søges 37 timer med ansættelse 1. maj 2025 eller før. 
Tidsbegrænset til 31.12.2025 med mulighed for forlængelse. 
Se den fulde jobbeskrivelse på https://drlbh.dk/

Der var engang - sådan starter alle gode eventyr, også eventyret om Dronninglund Børnehave. Forestil dig at du: 
Træder ind i en Børnehave med sjæl - en Børnehave der gennem årene har fået en helt speciel DNA. Det er ikke kun husets sjæl, men også de mennesker, der har deres daglige gang i Børnehaven og som brænder for stedet og de værdier stedet indeholder, som du sanser idet du træder ind. 
Du møder en faglig stærk personalegruppe, som virkelig VIL børn og forældre, og som sætter pris på at du: 
    Stopper op og fornemmer, hvad der sker hos børn, forældre og dine kollegaer – og frem for alt, hvad der sker i huset lige nu. 
    Finder på og bakker op om skøre, sjove og nye ideer. 
    Har fokus på at bringe dig selv i spil i dagligdagen.

Børnene øver sig hver dag i rigtig mange ting, som f.eks. at danne meningsfulde venskaber/relationer, få en større forståelse af sig selv og at mestre måder at forholde sig til omverdenen på. 
Det er en stor opgave, som kræver at du og dine kolleger er nærværende, tillidsskabende og anerkendende. 
Med din nysgerrige, empatiske og faglige tilgang til det enkelte barn og børnegruppen, er du en stor del af at være medskabende i vores børns udvikling af kompetencer – ved at gå foran, ved siden af og bagved børnene hver dag.
Du er uddannet pædagog, er dit ansvar bevidst, og prioriterer det enkelte barns trivsel og udvikling, også i det skriftlige arbejde.
Du er en teamplayer og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø. 
Du tør bringe dig selv i spil hver dag.

Du er hjertelig velkommen til at besøge os, det vil faktisk være et stort plus – og yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Daglig pædagogisk Leder 
Tina Pedersen på tlf. 99455742.

Og på vores hjemmeside: https://drlbh.dk/
 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex