Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Brugeradministrator og controller - vil du være med til at sikre stabil og sikker adgang for kommunens medarbejdere?

Brænder du for brugeradministration og effektiv adgangsstyring – og for at hjælpe andre? Er du klar til at forklare it-roller og rettigheder på en letforståelig måde? Så er du måske den, vi leder efter i It og Digitalisering i Syddjurs Kommune.

Vi søger en imødekommende kollega, der får følgende ansvarsområder:

1.    Brugeradministrator
Som brugeradministrator i It og Digitalisering får du en central rolle i at sikre, at kommunens medarbejdere har de rette adgange, samtidig med at vi opretholder et højt sikkerhedsniveau. Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer i It og Digitalisering, fagområderne og eksterne leverandører for at sikre en effektiv administration af vores systemer og brugere.

Dine opgaver inkluderer:

  • Sikre korrekt adgangsstyring og rettighedstildeling i overensstemmelse med kommunens politikker og retningslinjer
  • Fejlsøgning og support af ledere og stedfortrædere i forbindelse med adgangsrettigheder 
  • Deltage i implementering af nye løsninger til identitets- og adgangsstyring (IAM)
  • Ansvarlig for implementering af brugeradministration ved nye fagsystemer
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af procedurer for brugeradministration

2.    Revisioner og attestering
Du bliver tovholder på kommunens to årlige it-relaterede revisioner samt den løbende gennemgang og godkendelse af roller og rettigheder (attestering), som medarbejdere har til forskellige systemer.

Dine opgaver inkluderer: 

  • Den løbende revision (it-kontroller) og RA-revision (begge en gang årligt)
  • Ansvarlig for halvårlig attestering af alle roller og rettigheder
  • Opfølgning på alle afdelingens interne it-procedurer (årshjul)
  • Udarbejde vejledninger og procedurer for brugerne

3.    Tilsyn og kontroller
Du bliver tovholder på kommunens tilsyn med databehandlere og de efterfølgende komplementerende kontroller. Dine opgaver inkluderer:

  • Tovholder i forhold til intern behandlingssikkerhed i fagområderne (komplementerende kontroller). Kontrollen foregår via digital spørgeundersøgelse
  • Ekstern kontrol med leverandørers forpligtelser i henhold til GDPR

4.    Systemansvarlig for OS2rollekatalog og OS2compliance
Du bliver systemansvarlig for OS2rollekatalog og OS2compliance. Det inkluderer leverandørstyring og at du indgår i det faglige tværkommunale fællesskab i OS2 omkring systemerne.

5.    Understøttelse af ledere
Du kommer til at understøtte afdelingens fire ledere med:

  • betaling af regninger samt løn- og personaleadministration
  • rekruttering
  • at være superbruger i kommunens ESDH-system  

Systemerne
Du vil skulle bruge følgende systemer til at løse opgaverne: 

  • OS2rollekatalog, OS2sofd og OS2faktor
  • Microsoft Azure og Active Directory
  • SD Løn, ØS Indsigt og Acadre

Du behøver ikke erfaring med de konkrete løsninger. Vi værdsætter nemlig vilje til at lære og udvikle sig.

Hvorfor vælge os?

  • Du får en meningsfuld arbejdshverdag, og indflydelse på egne opgaver
  • En arbejdsplads med fuldt fokus på den gode brugeroplevelse
  • En arbejdsplads med gode kolleger i et uformelt og afslappet miljø
  • Gode udviklings- og efteruddannelsesmuligheder både fagligt og personligt
  • Mulighed for at arbejde med en bred palet af teknologier og produkter
  • Mulighed for deltagelse i en række årlige sociale og faglige arrangementer
     

Hvem er du?
Din konkrete uddannelse er ikke vigtig, men du skal have flair for systemer og lyst til at arbejde i en servicefunktion med udadvendt kommunikation og samarbejde.

Det vigtigste for os er, at du:

  • Trives og motiveres i en hverdag med de samme opgaver
  • Har en god forståelse for systemer og ikke er bange for brugergrænseflader med teknisk information
  • Er en god kollega og ønsker at engagere dig i teamet og afdelingen
  • Er kendetegnet ved at have en åben og positiv indstilling til verden omkring dig
  • Arbejder analytisk, struktureret og er i stand til at agere, før problemerne vokser sig store
  • Er tryg ved at undervise og vejlede - og trives med at hjælpe andre med deres it-udfordringer
  • Danskkyndig på højt niveau og klar til at tage ansvar både i projekter og daglig drift
  • Har kørekort (men ikke nødvendigvis bil – kommunen har en stor bilflåde)

Om os
Stillingen er i It og Digitalisering, der i alt tæller 33 kolleger. Vi stræber efter at være den bedste kommunale it- og digitaliseringsenhed i Danmark og samarbejder tæt med både interne fagområder og eksterne partnere.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er i første omgang tale om en tidsbegrænset stilling på 15 måneder med tiltrædelse den 1. juli 2025.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Stillingen er på 30-37 timer om ugen med mulighed for hjemmearbejdsdage og fleks efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos faglig koordinator for organisation- og brugeradministration Jeanette Neve Germansen på jng@syddjurs.dk eller 21191736.

Arbejdspladsen ligger i Hornslet i Syddjurs kommune. Men der vil også være en ugentlig arbejdsdag i Ebeltoft.

Jobsamtaler afholdes den 12. maj i Hornslet.



Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex