Brænder du for dataanalyse og databehandling fra forskellige kilder? Har du erfaring med Power BI og andre værktøjer til datahåndtering og rapportering? Interesserer du dig for AI-udvikling og ser muligheder i at implementere kunstig intelligens til at forbedre vores processer? Så kan du være den nye kollega, vi søger.
Om stillingen
Hos Hillerød Forsyning får du en central rolle i at omsætte komplekse data til værdifulde indsigter, der styrker vores beslutningsgrundlag og bidrager til en effektiv og bæredygtig forsyningsdrift. Med dine stærke kompetencer inden for analyse, visualisering og datamodellering er du med til at fremme en mere datadrevet organisation.
Du får også stor indflydelse på udviklingen af et data warehouse, der samler data på tværs af vores forsyningsområder. Derudover får du mulighed for at identificere og udvikle AI-løsninger, der skaber reel værdi. Du kommer til at samarbejde tæt med vores IT-partnere for at sikre, at data håndteres sikkert og effektivt.
Du bliver en del af et mindre IT/OT-team med stærkt samarbejde og en uformel omgangstone. Her hjælper vi hinanden og løfter i flok – også når opgaverne går ud over vores sædvanlige ansvarsområder.
Ansvarsområder:
· Indsamling, rensning og analyse af data fra forskellige kilder.
· Udvikling og vedligeholdelse af dashboards og rapporter i Power BI.
· Bidrage til design og implementering af nyt data warehouse.
· Udvikling af AI-løsninger til optimering af forsyningsprocesser.
· Dokumentation og sparring med drift, tredjeparter og IT-afdelingen.
· Sikring af et godt samarbejde og afstemning af forventninger med IT-samarbejdspartnere.
Om dig
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse inden for datavidenskab, statistik eller lignende, alternativt tilsvarende erfaring. Du har solid erfaring med dataanalyse, Power BI og andre relevante værktøjer samt kendskab til dataindsamling, rensning og visualisering. Erfaring med SQL, Python eller R er en fordel, men ikke et krav.
Du trives i et samarbejdsorienteret miljø, arbejder selvstændigt og struktureret og deler gerne din viden. Du evner desuden at formidle komplekse data på en enkel og forståelig måde.
Kvalifikationer:
· Erfaring med dataanalyse og rapportering, særligt i Power BI.
· Kendskab til data warehouse-arkitektur og ETL-processer.
· Interesse for og erfaring med AI-løsninger.
· Løsningsorienteret med fokus på forretningsværdi.
· Kvalitetsbevidst, effektiv og serviceminded.
· Stærke samarbejdsevner og evne til at skabe gode relationer.
· Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.
Vi tilbyder
En stilling med mening i en organisation, der bidrager til den grønne omstilling. Fastansættelse i en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen inkl. frokostpause, flekstid, ansættelse efter gældende overenskomst og en attraktiv pensionsordning. Mulighed for hjemmearbejde i et omfang, der matcher afdelingens behov. En arbejdsplads i Klima- og Miljøcentret på Solrødgård med udsigt til grønne omgivelser. Du får en dynamisk hverdag med gode udviklingsmuligheder og engagerede kolleger på tværs af fagområder. Vi tilbyder desuden en aktiv personaleforening, frokostordning, massageordning samt sundhedsforsikring.
Interesseret?
Vi samarbejder med Avenida By Right People Group om rekrutteringen. Har du spørgsmål, kan du kontakte rekrutteringsansvarlig Simon Brosbøl Sørensen på sbs@rightpeoplegroup.com eller ansøge direkte via rightpeoplegroup.com. Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Alle oplysninger behandles fortroligt i overensstemmelse med reglerne for beskyttelse af personfølsomme data. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Om Hillerød Forsyning
Hillerød Forsyning er en dynamisk multiforsyningsvirksomhed med ca. 200 engagerede medarbejdere. Vi sikrer rent vand og varme til vores kunder samt en ansvarlig håndtering af spildevand og affald. Gennem bæredygtige løsninger og et stærkt fokus på vidensdeling, faglig sparring og samarbejde bidrager vi til en grønnere fremtid. Læs mere om Hillerød Forsyning på vores hjemmeside eller følg os på LinkedIn.
Ansøg her
Tilbage til søgning