Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Dansklærer til 1. klasse på Trørødskolen

Engagerede og dygtige dansklærere søges til indskolingen

Om jobbet

Er du ambitiøs på elevernes læring og trivsel? Og vil du arbejde på en skole i rivende udvikling? Så kom til Trørødskolen!

I Rudersdal kommune arbejder vi på at skabe fremtidens skoler.

På Trørødskolen er vi optaget af elevernes læring og trivsel. Vi har fantastiske elever, som udgør de bedste forudsætninger for at målrette vores fokus mod kerneydelsen: "God undervisning".

Hos os vil du blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi udvikler os som professionelle og udvikler vores praksis sammen. Vores teamsamarbejde er præget af ansvarlighed, høje forventninger, vidensdeling, fælles løsninger og arbejdsglæde.

To af vores gode lærere skal ud og prøve noget helt andet, derfor søger vi:

To lærere til dansk i indskolingen

Din profil

Du er læreruddannet med danskfaglige kompetencer.

Du er engageret i dit arbejde, har lyst til at udvikle din undervisningspraksis, og er nysgerrig på pædagogisk udvikling.

Du er holdspiller, men kan også arbejde selvstændigt. Du trives med at arbejde tæt med dit team og nyder at være med børnene. Du har gode relationelle kompetencer, fordi du ved, det er betydningsfuldt for elevernes læring og trivsel.

Du vil gerne være med til at fremme en arbejdskultur, hvor vi er hinandens arbejdsmiljø og tager ansvaret for vores egen arbejdsglæde.

Derfor skal du vælge os

Trørødskolen er placeret i Rudersdal kommune, tæt ved offentlig transport. Skolen har dejlige udendørs arealer med natur og frisk luft. Både strand og skov er tæt på.

Hos os får du mulighed for at udvikle dig som lærer både gennem dit team samt gennem interne eller eksterne kurser/uddannelse fordi vi ved, at uddannelse højner kvaliteten af vores praksis.

Vi arbejder med den nyeste digitale teknologi, hvor eleverne fra 3. - 8. klasse har en 1:1 Ipadløsning, indskolingen har klassesæt af Ipads og i 9. klasse medbringer eleverne deres egen digitale enheder.

Som medarbejder i Rudersdal stilles en Ipad og en Macbook til rådighed som arbejdsredskab.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Ansættelsestidspunkt er pr. 1. august 2025.

Løn efter gældende overenskomst.

Om os

Trørødskolen har omtrent 1000 dygtige elever, hvis læring og trivsel er vores vigtigste opgave.

Vi er ca. 100 samarbejdende medarbejdere.

Vi har en engageret forældrekreds, som har høje forventninger til skolen og udgør en positiv ressource i skolens hverdag.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du er mere end velkommen til at kontakte os og aftale tidspunkt for et besøg, hvor du kan høre mere om skolen og jobbet

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Send ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser.

Samtaler: Vi gennemfører samtaler d. 25. april om eftermiddagen.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex