Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Erfarne projektledere med viden om forskningsprojekter

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi søger to erfarne projektledere, som fra første dag kan hjælpe med at styre og koordinere en række eksternt finansierede projekter, som er vigtige for instituttets udvikling og økonomi.

Som projektleder bliver du en del af instituttets projektkontor og arbejder tæt sammen med en lille håndfuld kolleger, der alle har fokus på administrativ understøttelse af danske og internationale projekter fra ansøgningsfasen til afrapportering.

I den ene stilling vil det primære fokus være på oprettelsen af et vækstteknologicenter, hvis formål er at øge innovationsevnen, teknologiforståelsen og konkurrencedygtigheden hos midt- og vestjyske fremstillingsvirksomheder. I den anden stilling får projektlederen en central, administrativ rolle i forhold til udvalgte projekter og yder samtidig generel støtte i alle faser af forskernes arbejde.

Opgaver

De primære arbejdsopgaver for begge stillinger består af:
  • Administrativ projektledelse af større og mindre projekter i tæt samarbejde med involverede forskere, videninstitutioner og virksomheder.
  • Løbende koordinering med interne projektøkonomer.
  • Udarbejdelse af procesdokumenter, guides mv.
  • Dataindsamling, analyser og afrapporteringer.
  • Udarbejdelse af cases, hjemmesideopdatering og kontakt til stakeholders.
  • Styring af mødekalendere og udarbejdelse af referater mv. på udvalgte projekter.


Dine kvalifikationer

Fælles for projekterne er, at de er omfattende og derfor kræver en betydelig viden om projektledelse, indblik i og forståelse for midt- og vestjyske fremstillingsvirksomheders vilkår samt evnen til at kunne begå sig blandt forskere, virksomheder og studerende på både dansk og engelsk. For hurtigt at opnå succes som vores nye projektleder lægger vi derfor vægt på, at du:
  • har betydelig viden om projektledelse og -økonomi.
  • har indblik i og forståelse for midt- og vestjyske fremstillingsvirksomheders vilkår
  • potentielt har arbejdet med offentlige forskningsprojekter, men dette er ikke et krav.
  • kan begå dig blandt forskere, virksomheder og studerende på både dansk og engelsk i skrift og tale, da en stor del af arbejdet vil foregå på engelsk, ligesom mange af dine kolleger vil være engelsktalende.
  • er god til at samarbejde og god til at netværke.
  • har en struktureret tilgang til opgaveløsning og evner at have gang i mange processer sideløbende.


Yderligere information og kontakt

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte institutsekretariatsleder Mikkel Nørgaard på e-mail mikkeln@btech.au.dk eller telefon 2486 6362.



Hvem er vi?

Institut for Forretningsudvikling og Teknologi er et af de seks institutter ved Aarhus BSS - et af Aarhus Universitets fem fakulteter. Aarhus BSS samler de kernefaglige erhvervs- og samfundsvidenskabelige forskningsområder og bringer dem tættere sammen for at afspejle det tætte forhold mellem samfund og erhvervsliv. Aarhus Universitet er på listen over verdens 100 bedste universiteter, og Aarhus BSS og Institut for Forretningsudvikling og Teknologi har opnået de prestigefyldte AACSB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.

På Institut for Forretningsudvikling og Teknologi underviser og forsker vi inden for fagområderne ingeniørvidenskab, erhvervsøkonomi, virksomhedsledelse og kommunikation og multimedier. Vores uddannelser er baseret på tværfagligt samarbejde og nærhed til de studerende og det omkringliggende erhvervsliv. Alle uddannelser har et innovativt og internationalt perspektiv, og vi lægger også vægt på at tilbyde iværksætterkurser og erhvervsmentorforløb til vores studerende - hvoraf mange er internationale. Instituttet har omkring 110 ansatte.

Du kan læse mere om Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på: http://btech.au.dk/.




Ansættelsesvilkår

Der er tale om faste fuldtidsstillinger på 37 timer gennemsnitligt pr. uge med forventet start den 1. juni 2025 eller snarest derefter.

Dit arbejdssted er Aarhus Universitet, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, Birk Centerpark 15, 7400 Herning.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.




Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex