Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Sygeplejersker søges til Klinik og Sengeafsnit for Kvindesygdomme

Sygeplejersker søges til Klinik og Sengeafsnit for Kvindesygdomme til 1. juni og 1. august 2025 eller efter aftale.

Vi har gode kollegaer som vil prioritere familien – og andre er på vej med familieforøgelse. Vi skal derfor have nye kollegaer i både fast stilling og vikariater her til sommer. Måske du har gynækologisk erfaring og/eller erfaring med arbejdet i sengeafdelinger og lyst til at blive en del af vores fællesskab.

Vi er i en spændende proces, hvor vi har fokus på trivsel gennem en faglig, organisatorisk og personlig professionel udvikling – faglig udvikling i balance. Vi praktiserer tværfagligt teamsamarbejde og prioriterer det højt. 

Som en del af vores kompetenceudvikling har vi lavet en ny fordeling af de gynækologiske udviklings- og driftsopgaver til sygeplejerskerne – og det tilbyder vi dig at være en del af. 

Vi har en synlig ledelse, som er lydhør og i fuld øjenhøjde med personalet. Den nære relation og daglige dialog er en naturlig del af vores hverdag. 

Vi arbejder i blandede vagter. Vi arbejder 3 – 4 weekender på 12 uger med selvbestemmelse for, hvornår weekenderne skal ligge. Vi har en fleksibel skemalægger, som tager hensyn til individuelle behov og interesser i specialet.

Vores base og primære funktion er i Klinik for Kvindesygdomme. Her varetager vi den akutte og elektive benigne gynækologi med udredning, behandling og klargøring til operation i tæt teamsamarbejde med de gynækologiske læger.

Vores operationspatienter møder i Forberedelse & Opvågning. Her har vi dagfunktion fire gange om ugen i et godt og tæt samarbejde med Kirurgisk-, Ortopædkirurgisk- og Opvågningsafdelingen.

I Sengeafsnit for Kvindesygdomme har vi et godt arbejds- og patientfælleskab med Kirurgisk Afdeling som et sengefælleskab. I sengefællesskabet er hovedvægten på det kirurgiske speciale, som er mave-tarm kirurgi med både øvre og nedre kirurgi. Sengefordelingen er 33 kirurgiske og 4 gynækologiske senge. Og vi er en meget aktiv del af at varetage sygeplejen til de kirurgiske patienter i alle vagter – i tæt samarbejde med vores kirurgiske kollegaer. 

Som sygeplejerske har vi vagter både i Klinikken, Sengeafsnittet og Forberedelse & Opvågning. Det giver en enestående mulighed for at følge hele patientforløbet og dermed kontinuerlig læring og kompetenceudvikling – og en god fleksibilitet og fin afveksling i arbejdsopgaverne. Vi har på skift dagvagt i sengefællesskabet, og alle vores weekender, aften- og nattevagter er i sengefælleskabet

I Klinikken har vi et stort flow af studerende og uddannelseslæger samt et tæt tværfagligt samarbejde med lægegruppen. Der er mulighed for selvstændige sygeplejefaglige opgaver, hvor man kan specialisere sig inden for bl.a. urogynækologi, abortscanninger, og ambulantkirurgi. Vi visiterer selvstændigt de akutte gynækologiske patienter, som vi modtager direkte i Klinikken og Sengeafsnittet. Vi har derfor både de planlagte og akutte patienter i Klinikken. 

Selvom der kan være travlt i Klinikken, prioriterer vi vores pauser og sociale stunder højt. 

Vi er en gruppe af både erfarne og nyuddannede kollegaer. Vi sikrer psykologisk tryghed ved at hjælpe hinanden med overblik og struktur, så alle kommer godt igennem dagen. 

Kendetegnet ved vores afdeling er et virkelig godt arbejdsmiljø, hvor vi har øje for hinanden. 

Vi forventer at du: 

  • Kan agere og prioritere i en ofte travl og fleksibel hverdag med et stort patientflow
  • Kan agere hensigtsmæssigt i akutte og komplekse situationer
  • Har gode kommunikative og relationelle evner
  • Kan agere i et tværfagligt miljø på tværs af afdelinger
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø

Du er velkommen til at ringe til os eller komme på besøg, hvis du har spørgsmål. Du kan kontakte Oversygeplejerske Mette Nielsen på tlf. 78426452.

Se også Instagram: kirurgiogkvindesygdomme_rhh

Vi glæder os til at modtage din ansøgning elektronisk senest 20. april 2025. Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link. 

Samtaler bliver torsdag 24. april 2025 i tidsrummet kl. 10.00 – 15.00.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.



Arbejdstid: Dag, Aften, Nat, Weekend



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex