Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
GDPR-jurist til visionær afdeling (barselsvikariat), By og Land - Aalborg Kommune

Aalborg Kommune er Danmarks tredje største kommune, hvor By- og Land er en af i alt 7 forvaltninger. By og Land beskæftiger ca. 600 ansatte der spiller en central rolle i dén opgave, der skal gøre Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune.                                            

Vi søger en GDPR-jurist til et barselsvikariat til afdelingen Innovation, GIS og Databeskyttelse, der udgør en bestanddel af stabsfunktionen i forvaltningen.                                                                         
Afdelingen har et stort fokus på brug af ny teknologi, herunder kunstig intelligens. Det har affødt etablering af et AI Center of Excellence, der er centreret i afdelingen, hvor de teknologiske muligheder afdækkes ift. kerneopgaven, herunder de juridiske muligheder og barrierer. Understøttelsen af dette har medført, at opgaver og kompetencer vedrørende de tekniske- og juridiske GDPR-områder er akkumuleret i samme afdeling. 

Du får mulighed for blive del af en visionær afdeling, hvor vurdering af ny teknologi med en juridisk vinkel giver dig mulighed for at anvende din faglighed på et område der er i kontinuerlig udvikling.

Hvilke opgaver skal du arbejde med 

Jævnfør ovenstående beskrivelse vil opgaverne være mangeartede, hvilket b.la indbefatter: 

  • Varetagelse af de registreredes rettigheder 
  • Håndtering af sikkerhedsbrud og håndtering af henvendelser fra og til Datatilsynet 
  • IT-arkitektur
  • Udarbejdelse af databehandleraftaler og tilsyn med databehandlere 
  • Intern og ekstern rådgivning om GDPR og IT-sikkerhed, herunder indgåelse af IT-kontrakter   
  • Risikovurderinger og interne kontroller 
  • Vedligehold og opdatering af artikel 30 fortegnelsen  
  • Deltagelse og varetagelse af tovholderrollen i projekter 
  • Ad hoc rådgivning af kolleger i forvaltningsretlige spørgsmål  
  • Sparring med afdelingens AI-konsulent vedrørende juridiske problemstillinger

Hvem er du?

Du har kendskab til og interesse for databeskyttelsesretten og IT-retten og trives i et krydsfelt mellem IT og jura, således du kan understøtte og medvirke til at området anskues holistisk frem for opdelt. Du har også et godt kendskab til forvaltningsretten og er bevidst om de særlige regler, der gælder for opgaveløsningen i en offentlig forvaltning.

Vi er ligeledes interesseret i, at du som person har et naturligt talent for samarbejde, og at du er i stand til hurtigt og med en glad og uformel facon at opbygge gode relationer til kolleger i hele forvaltningen. Vi lægger også stor vægt på, at du er optaget af at omsætte juraen i en letforståelig og umiddelbar anvendelig form, både når du skriver og taler, da samarbejde med forvaltningen er vital.

Vi forventer, at du: 

  • Er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. 
  • Har stor forståelse og interesse for IT, teknologi, digitalisering og en god dømmekraft ift. forvaltningsret. 
  • Er initiativrig og samtidig følger opgaverne til dørs 
  • Er udadvendt og klar til at møde kolleger fra andre fagområder med en positiv tilgang 
  • I det daglige vil prioritere at bidrage både fagligt og socialt til et godt arbejdsmiljø
  • Har kendskab til Databeskyttelse, IT-ret (kontraktstyring) 

Vi tilbyder dig  

Du bliver ansat i en af kommunens mest attraktive arbejdspladser, hvor produktet af alle fagligheders samspil kommer til synligt udtryk i kommunens fysik og udvikling. 

Stillingen er forankret i afdelingen Innovation, GIS og Databeskyttelse med i alt 14 medarbejdere. 

Arbejdssted:

Dit faste arbejdssted bliver By og Land, Stigsborg Brygge 105, 9400 Nørresundby.

Ansøgningsfrist, samtaler mv. 
Ansøgningsfristen er onsdag d.07.05.2025 kl.12.00.
Samtaler afholdes i uge 20.

 

Løn- og ansættelsesforhold 

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse.
Stillingen ønskes besat med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Der er tale om et barselvikariat på 37 timer ugentligt.

Du kan kontakte IT-chef i By- og Land Sebastian Munch Larsen, tlf. 25202190 eller teamleder Johnny Lydum, tlf. 25202129 vedrørende spørgsmål til stillingen.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex