Vi søger en faglig bevidst og ansvarsfuld pædagogisk medarbejder med socialpædagogisk og/eller psykiatrisk erfaring. Stillingen er et barselsvikariat på 32 timer pr. uge med opstart snarest muligt. Arbejdstiden ligger mellem klokken 7-21 i hverdage, weekender og helligdage. Weekendvagt hver 3. weekend.
Bostøtte Damparken er et botilbudslignende tilbud, som yder socialpædagogisk støtte i eget hjem efter servicelovens §85. Vi yder støtte og dokumenterer ud fra den fra myndighed bestilte indsats – § 141 handleplan. Vi arbejder anerkendende og ud fra en systemisk tankegang med fokus på habilitering, mestring og selv- og medbestemmelse. Vi har borgeren og indsatsen i centrum gennem fokus på kerneopgaven og samskabelse.
Du kan læse mere på vores hjemmeside under "Bostøtte § 85"
Om stillingen
Vi søger en pædagogisk medarbejder med erfaring inden for socialpædagogik og/eller psykiatri. Du vil blive en del af et dedikeret team, der arbejder med at støtte borgere med komplekse behov.
Dine primære opgaver vil være
- udvikling og implementering af individuelle støtteplaner
- daglig støtte og vejledning til borgere
- samarbejde med kollegaer, pårørende og andre fagprofessionelle
- deltagelse i møder og faglig udvikling.
Om borgerne
Borgerne tilknyttet Damparken er i alderen 20-75 år og har behov for pædagogisk støtte, psykiatrisk/misbrugstilgang samt enkelte somatisk pleje.
Vi tilbyder
- dygtige professionelle kollegaer samt mulighed for (tvær)faglig sparring og personlig udvikling
- en harmonisk personalegruppe med fokus på trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø med god humor og højt humør
- en alsidig borgergruppe med udviklingsforstyrrelser og psykiatrisk sårbarhed
- en organisation i konstant udvikling og forandring
- en spændende og udfordrende arbejdsplads med fokus på faglig udvikling
- et stærkt kollegialt fællesskab
- mulighed for at gøre en reel forskel i menneskers liv
- løbende supervision og efteruddannelse.
Vi forventer, at du
- har en relevant uddannelse inden for pædagogik, socialpædagogik eller psykiatri
- har erfaring med at arbejde med mennesker med særlige behov
- er empatisk, tålmodig og god til at skabe relationer
- kan arbejde selvstændigt og i teams
- er fleksibel og har en positiv tilgang til udfordringer
- har IT-kompetencer på brugerniveau
- er omstillingsparat, selvstændig og tager ansvar for dig selv, borgerne og dine kolleger
- er iagttagende, deltagende og kan reflektere over egen og andres virke
- er loyal overfor organisatoriske og politiske beslutninger
- vægter samarbejde og sparring højt.
Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, eller kunne du tænke dig at høre mere om os, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Ina Branderup på tlf. 61 19 14 51 eller mail inbr@toender.dk
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgåede lokale aftaler, og vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
32-32 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning