Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Pædagogmedhjælper søges til vuggestuen i Birkebo

Har du lyst til at være en vigtig del af de første år i små børns liv? Brænder du for nærvær, omsorg og leg – og har du erfaring fra tidligere arbejde i en vuggestue? Så er det måske dig, vi leder efter!

Birkebo Vuggestue og Børnehave er en integreret institution i Solrød Kommune, beliggende tæt på både skov og strand. I vuggestuen har vi tre stuer med plads til i alt 35 børn, og vi arbejder hver dag for at skabe en tryg, anerkendende og udviklende hverdag for både børn og voksne. Vores tilgang er præget af varme, ro og et stærkt fællesskab, hvor alle børn ses, høres og mødes i øjenhøjde.

Vi søger en pædagogmedhjælper, der har erfaring med arbejdet i vuggestue og som møder børnene med nærvær og engagement. Du skal have lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kollegerne og bidrage aktivt til dagligdagen, både i rutiner og i legende aktiviteter. Vi lægger vægt på, at du har blik for det enkelte barns behov og trivsel, og at du trives i et miljø med både hjertevarme og højt tempo.

Hos os bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og prioriterer samarbejde og sparring højt. Vi har et arbejdsmiljø med humor og fællesskab, hvor vi sammen skaber en hverdag fyldt med nærvær, læring og glæde.

I Birkebo stiller vi en iPad eller telefon til rådighed til alle personaler, så man nemt kan tilgå Aula, mail mm.

Hvis du kan se dig selv i rollen og har lyst til at blive en del af vores hverdag, så send os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål eller ønsker at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Maria Binderup på telefon 20366344 eller via mail på msbi@solrod.dk.

 


I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex