Aalborg Kommune er Danmarks tredje største kommune. Du bliver en del af forvaltningen By og Land. Her arbejder vi hver dag for at udvikle en harmonisk kommune. Vi er drivkraften i udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune. Sammen med borgerne ønsker vi at gøre Aalborg til den bedste kommune at leve, bo og arbejde i - både lige nu, men også i fremtiden. En kommune, hvor vi benytter, udvikler og værdsætter vores byer og unikke landskaber.
Vi ved, at flere og flere flytter til de større byer, hvor der allerede er kamp om pladsen. Det fordrer selvsagt sikre og effektive muligheder for mobilitet og transport. I landdistrikterne er afstandene i hverdagene ofte store og skaber naturligt en udfordring for mobiliteten og stiller krav til en effektiv infrastruktur.
Du vil blive ansat i den nyoprettede forvaltningsgren Projekter og Koordinering der blandt andet har til formål at styrke koordinering og sikre fremdriften for større projekter og planer samt styrke forvaltningen som projektorganisation herunder at udvikle en tidssvarende projektmodel.
Vi lægger stor vægt på, at vi lytter, har åben dialog og uformel omgangstone. Vi arbejder for et tillidsbaseret samarbejde, hvor et godt arbejdsmiljø for alle er i fokus, og hvor vi også får adresseret det, der er vanskeligt. Vi arbejder for en dagligdag præget af højt engagement, humor, tilgængelighed og sammenhold, hvor sparringen mellem leder, medarbejdere og kolleger på tværs er højt prioriteret.
Vi forventer, at du
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx er uddannet ingeniør, konstruktør eller lignende
- Har en solid erfaring med styring af større anlægsprojekter
- Motiveres og drives af at levere faglige resultater til aftalt tid, pris og kvalitet og af at udvikle og skabe resultater sammen med og gennem andre
- Udfordrer løsningerne, men også kan sikre gode og bæredygtige løsninger
- Arbejder systematisk og struktureret, samtidig med at du kan tænke kreativt og finde praktiske og holdbare løsninger
- Er udadvendt og trækker på dine kommunikative kompetencer, og evner at skabe en god og konstruktiv dialog med alle interessenter i et projekt, herunder entreprenører, rådgivere, naboer mm
Vi tilbyder;
- Spændende opgaver og stor variation i hverdagen
- Mulighed for selvstændig planlægning og udførelse af opgaverne
- Løbende kompetenceudvikling
- Mulighed for hjemmearbejde
- Et område med stort fokus på tværfagligt samarbejde og på hvordan vi i fællesskab lykkedes med opgaven.
Du vil blive en del af Team Anlæg, hvor opgaverne samtænkes og løses med forskellige fagligheder. Foruden dine nærmeste kollegaer vil du også samarbejde med de andre fagligheder på det tekniske område. Derudover vil der også være et tæt samarbejde med eksterne aktører som entreprenører, ledningsejere og rådgivere.
Det er vigtigt, at du naturligt indgår i fællesskabet, hjælper og sparrer med dine kolleger og bidrager til at sikre arbejdsglæde og trivsel i hverdagen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdsstedets adresse er Stigsborg Brygge 105, 9400 Nørresundby.
Kontakt
Hvis du er interesseret i stillingen og har behov for yderligere uddybning af opgaverne, stillingens indhold eller andre oplysninger, opfordrer vi dig til at kontakte teamleder Kim Brun Kristensen tlf. 2520 2374 eller afdelingsleder Henrik Jess Jensen tlf. 2520 2370.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 22. april 2025, og der vil blive afholdt samtaler mandag den 28. april og tirsdag den 29. april 2025.
Forventet opstart 1. juni 2025 eller efter aftale.
Supplerende information
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning, CV og eksamensbevis i begrænset omfang.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning