O3 er et alment lukket psykiatrisk sengeafsnit med 12 sengepladser, som åbnede den 1. sep. 2024. Afsnittet behandler patienter med alle psykiatriske diagnoser, som har behov for et lukket behandlingsmiljø.
Hvad forventer vi af dig?
- at du er uddannet sygeplejerske - og har lyst til at arbejde i psykiatrien.
- at du har gode kommunikations-, formidlings- og deeskaleringsevne.
- at du ønsker at bidrage ind i det gode arbejdsmiljø og det sociale sammenhold i afsnittet.
- at du har en motiverende og anerkendende tilgang i samarbejdet med patienter, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere.
- at du er omstillingsparat og villig til at sætte dig selv og din faglighed i spil i forhold til at præge og udvikle afsnittet, så vi kan skabe den bedst mulige psykiatri – både for medarbejdere og patienter.
Hvad bliver du en del af i Regionspsykiatrien Horsens?
Når du ansættes hos os, bliver du en del af vores dygtige og ambitiøse personalegruppe, der arbejder systematisk med viden, udvikling og kulturændring for at finde de bedst mulige løsninger for og med vores patienter.
Du indgår i teamet af kontaktpersoner – i døgndækkende vagter - sammen med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Sammen modtager vi patienter med forskellige psykiatriske diagnoser. Nogle patienter er indlagt få dage – andre nogle måneder.
Hos os kan du forvente
- en kultur, der har særligt fokus på at forebygge tvang
- høj faglighed, relationelt arbejde og tværgående samarbejde
- supervision en gang ugentligt med udgangspunkt i NAU (neuroaffektiv udviklingspsykologi)
- struktureret introduktionsprogram
- mentorforløb
Ansættelsesvilkår og løn
Stillingen er fast og som udgangspunkt på 37 timer i blandede vagter.
Der forsøges at lave en vagtplan efter dine ønsker. Hvis du har præferencer i forhold til at arbejde primært aftenvagter eller nattevagter, så kan dette imødekommes.
Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Thomas Brodersen tlf. 24 40 06 86, hvis du har brug for yderligere information om stillingen.
Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 21. apr. 2025
Samtaler forventes afholdt fredag den 25. apr. 2025.
Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
Regionspsykiatrien Horsens (RPH) har ca. 250 medarbejdere og er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere.
Du kan læse mere om vores afdeling her
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Ansøg her
Tilbage til søgning