Vi opnormerer og søger pr. 1. august 2025 4 psykologer til faste fuldtidsstillinger i vores kompetente og engagerede tværfagligt sammensatte team.
Afsnittet er fordelt på 2 ambulante enheder - et ambulatorium i Viborg og et i Skejby. Stillingen er aktuelt tilknyttet ambulatoriet i Skejby. Der er et tæt samarbejde med de andre ambulante enheder, men også sengeafsnittet og dagafsnittet målrettet skolebørn.
Afsnittet har omkring 65 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder læger, psykologer, sygeplejersker, pædagoger og socialrådgivere. Desuden er der et tæt samarbejde med sekretærgruppen. Mødetiden er som udgangspunkt imellem kl. 8-15.30, dog vil der være behov for en lang dag til kl. 18 enten tirsdag eller onsdag ca. 2 gange om måneden.
Afsnittet varetager undersøgelse og behandling af børn mellem 8-13 år med blandede børnepsykiatriske lidelser, herunder børn med autismespektrumforstyrrelser, affektive lidelser, psykose og angstlidelser, funktionelle lidelser samt opmærksomhedsforstyrrelser. Der er ofte samtidig mental retardering eller svære psykosociale belastninger og en høj grad af komorbiditet.
I Skejby varetages udredning og behandling under såvel hovedfunktion som regionsfunktion- og højt specialiseret funktion. I Viborg varetages udredning og behandling på hovedfunktionsniveau.
I det ambulante arbejde er psykologen en del af et tværfagligt udredningsteam, der varetager ambulant udredning og i et mindre omfang behandling. Opgaverne består bl.a. af psykologiske undersøgelser, afklarende eller subakutte vurderinger, anamneseoptagelser, samtaler med barn og forældre, tværfaglige diagnostiske konferencer, netværksmøder og individuel terapi samt udfærdigelser af udtalelser og epikriser. Som psykolog vil du have ansvar for udredning og behandling af børn med blandede børnepsykiatriske problemstillinger. Dine opgaver vil løbende blive tilpasset det aktuelle behov i afsnittet.
I BUA og Team 1 er vi i gang med en større omlægning af vores udredningskapacitet mhp. at nedbringe vores ventetid, og der vil derfor kunne komme ændringer ift. den beskrevne organisering, men der vil vedvarende være fokus på fagligheden, det tværfaglige samarbejde og vores arbejdsmiljø alt sammen med fokus på vores kerneopgave: At skabe bedre liv for den samlede patientgruppe og deres familier.
Som psykolog i BUA arbejder du i sundhedsvæsenet med den fælles opgave at udrede og behandle de patienter, der bliver henvist til os. Vi løser opgaverne i fællesskab og hjælper hinanden i dagligdagen.
Kvalifikationer :
- Du er autoriseret psykolog eller psykolog tæt på autorisation.
- Du har erfaring i udredning af børn og i at have samtaler med familier fx fra PPR eller børne- og ungdomspsykiatri.
- Du har erfaring med relevante psykologiske undersøgelser for målgruppen, herunder forskellige psykologiske tests og gerne ADOS-undersøgelse.
- Du evner at arbejde selvstændigt med mange og varierende opgaver, samtidigt med at du bevarer overblikket.
- Du har mod på og lyst til et arbejde, der kræver, at du er fleksibel og trives med en vis grad af uforudsigelighed ift. løsning af dagligdagens opgaver.
- Du er god til at samarbejde konstruktivt både med kollegaer tværfagligt og inden for egen faggruppe.
- Du udviser indlevelsesevne og har samtidigt robusthed i arbejdet med børn og familier, der har det svært.
- Du har lyst til at udvikle dig fagligt i fællesskab med andre og i en organisation i stadig forandring.
Vi tilbyder:
- En fagligt udfordrende og spændende stilling, hvor du ikke står alene med opgaven.
- Engagerede og erfarne kollegaer med specialviden, der brænder for at udrede og behandle børn i psykiatrien.
- Et arbejds- og læringsmiljø med psykologisk tryghed.
- Tilknytning til afsnittets psykologgruppe der rummer psykologer med et bredt spektrum af erfaring og kompetencer.
- Struktureret introduktion og opfølgende mentorordning.
- Indflydelse på arbejdstider.
- Gode muligheder for supervision, vejledning og kurser tilpasset dine opgaver og efteruddannelsesniveau.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Alle medarbejdere skal herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.
Yderligere oplysninger fås hos oversygeplejerske Betina Dam von Qualen, mobil 2925 7011, souschef Sonia Vestergaard 5185 8308 eller psykologfaglig koordinator og psykolog Emma Lund Mortensen, mobil 5183 9351.
Du kan læse mere om Børne- & Ungdomspsykiatrisk Afdeling på vores hjemmeside og hvad man laver som psykolog på www.bua.rm.dk
Dyk også ned i psykologens introduktionsspor via dette link til Psykiatriakademiet
Ansøgningsfrist: Mandag d. 21. april 2025
Ansættelsessamtale: Tirsdag d. 29. april 2025
Du kan alene søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning” eller lign. link. Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV) og evt. gældende autorisationsbevis. De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2024 4.917 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 8.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2024 et nettobudget på 327 mio. kr. og pr. 1/1-2025 520 årsværk fordelt på 572 medarbejdere.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning