Bliv en del af en velfungerende skole i en moderne landsby, hvor vi sætter faglighed, fællesskab og forskellighed i højsædet. Vær med til at styrke det tværgående samarbejde mellem SFO og indskoling og understøtte fokus på det hele barn.
Fløng Skole er hjem for 670 elever fordelt på tre almene spor fra 0. til 9. klasse, modtagerklasser og et E-spor for børn med generelle indlæringsvanskeligheder samt en velfungerende SFO. Vi er kendt for vores systemiske og anerkendende tilgang, hvor vi møder børnene med en tro på, at de altid gør deres bedste.
Med vores unikke udearealer og beliggenhed midt i et naturskønt område, integrerer vi naturen aktivt i undervisningen og skaber praksisnære læringsrum gennem projektbaseret læring. Vi lægger stor vægt på fællesskab og traditioner og arrangerer bl.a. Høstfest, Halloween, Champions League og julearrangementer – alt sammen med stor opbakning fra forældrene.
Vi er beriget af en forældregruppe, som er en aktiv del af skolen, og vi har et godt og tæt samarbejde med det lokale foreningsliv.
Hos os får du:
- Et stærkt fagligt miljø, hvor vi vægter medbestemmelse og medansvar
- Gode muligheder for faglig udvikling og samarbejde
- En arbejdsplads, hvor humor og fællesskab går hånd i hånd
- Opbakning fra engagerede forældre og et team af dedikerede kolleger
Du bliver en del af et forholdsvist nyt ledelsesteam, hvor vi arbejder tæt sammen, bruger hinanden til sparring og inviterer ind i hinandens ledelsesrum.
Du får personaleledelse for 25 medarbejdere fordelt på pædagoger og lærere. Du får en vigtig rolle i at samle de to personalegrupper og kunne kommunikere på en måde, der passer ind i begge faggrupper. Du har en udpræget interesse for, hvordan vi løfter i fællesskab og samarbejder om at løse kerneopgaven. Det forudsætter, at du har en forståelse for begge fagområder og de forskellige målsætninger, de arbejder ud fra.
Du har fokus på professionel, synlig og praksisnær ledelse. Du er en tilgængelig leder, som medarbejderne kan komme til med stort og småt. Du bliver leder af nogle engagerede og kompetente medarbejdere, som er ambitiøse på børnenes vegne, og som vil noget med det de er her for. Det er derfor vigtigt, at du formår at stikke en finger i jorden og holde fast i og understøtte det, der allerede fungerer – og samtidig bidrage til, at vi hele tiden udvikler os.
I SFO’en skal du have kendskab til og kunne give sparring på løsning af opgaver indenfor det fritidspædagogiske. Du er idérig og visionær - og har lyst til at være med til fortsat at udvikle en SFO med spændende fritidsaktiviteter. Vi har fokus på det kreative og på udeliv, rollespil, bål og generelt at bruge vores udearealer.
Du skal være med til at sikre, at vi har et tæt og godt samarbejde med daginstitutionerne, så vi bygger bro, øger kendskabet til hinanden og sikrer en god overgang og opstart af nye børn. Der vil være en række administrative opgaver, såsom skemalægning og planlægning af pædagogernes arbejdstid.
I indskolingen skal du have indsigt i klasserumsledelse og kunne give faglig sparring og støtte lærerne i den daglige undervisning. Du er stærk i at skabe og vedligeholde tillidsfulde samarbejdsrelationer til både forældre, især førstegangsforældre, men også samarbejdspartnere fra andre fagområder, herunder PPR m.fl. samt deltage i netværksmøder. Du skal være med til at understøtte fokus på at se det hele barn ved at kommunikation og videndeling omkring det enkelte barn eller en børnegruppe er til stede mellem indskoling og SFO.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet lærer eller pædagog
- Har en praksisnær indsigt i børns forskelligheder og behov for forskellige læringsrum, tilgange og omgivelser
- Kan skabe følgeskab og samle to personalegrupper via indgående kendskab til både lærer- og pædagogfagligheden
- Er en stærk formidler, som kan kommunikere tydeligt og i øjenhøjde
- Har det godt med administrative opgaver og kan arbejde i SUBIT og TEA
- Har gå-på-mod og drive og står stærkt i din faglighed og ledelse
- Har en diplomuddannelse i ledelse, eller er interesseret i at gennemføre den
Du er dygtig til at spotte kompetencer hos medarbejderne og bringe dem i spil - og at få medarbejdere til at lære sammen og af hinanden. Du har lyst til at påtage dig en bred ledelsesopgave i forskellige fagligheder, arenaer og didaktikker inden for barnets samlede dag – SFO såvel som skole.
Praktiske oplysninger
Stillingen er fuld tid og med ansættelse pr. 1. juni 2025 eller gerne før.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er søndag den 4. maj 2025
Vi holder første samtalerunde den 12. maj og anden samtalerunde den 20. maj. Går du videre til anden samtale, skal du forud for samtalen besvare et spørgeskema til en personprofil.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. anden relevant dokumentation sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Er du blevet nysgerrig og har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Suzette Vinstrup på 43352247.
Du kan også læse mere på vores hjemmeside.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning