Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Afdelingsleder til Jobcenter Aarhus, Center for Fleksjob og Særlige virksomhedsindsatser

Center for Fleksjob og Særlige Virksomhedsindsatser søger en afdelingsleder, der kan drive og udvikle indsatser for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Centret er en del af Jobcenter Aarhus, som er Danmarks næststørste jobcenter.

Som afdelingsleder får du ansvaret for en afdeling på cirka 26 engagerede og fagligt stærke medarbejdere. De arbejder med en række særlige virksomhedsindsatser, der alle har samme mål: at støtte sårbare borgere fra forskellige forsørgelsesgrupper i at finde vej til job eller anden afklaring.

Om jobbet
Vores mål er at få borgerne hurtigst muligt i job – samtidig med at vi sikrer et godt match mellem virksomheder og ledige. Det indebærer et tæt og bredt samarbejde med det aarhusianske erhvervsliv, hvor forståelse for virksomheders efterspørgsel er med til at sikre effekt i beskæftigelsesindsatsen. 

Center for Fleksjob og Særlige Virksomhedsindsatser har i alt 140 medarbejdere fordelt på seks afdelinger. Tre afdelinger består af tværfaglige teams, hvor jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter og fastholdelseskonsulenter samarbejder om at få fleksjobvisiterede i job, afklare borgere til anden forsørgelse og fastholde fleksjobansatte. De øvrige tre afdelinger arbejder med særlige virksomhedsindsatser.

Afdelingerne med særlige virksomhedsindsatser kræver en leder, der forstår værdien af håndholdte indsatser til at skabe bæredygtige jobløsninger for udsatte og sårbare grupper. Du vil lede en afdeling, hvor nytænkning og samarbejde er centralt for at finde løsninger, der gør en reel forskel.

I dit team vil du bl.a. være leder for Fast Track, hvor virksomhedskonsulenter griber borgeren før fleksjobvisitationen med henblik på hurtigt at få dem ud på arbejdsmarkedet, og dermed forkorte deres tid tilknyttet Jobcentret. Du vil også stå i spidsen for Jobstien, hvor jobpædagoger, blandt andet gennem øvebaner, tæt følger og støtter borgerne i deres forløb ude på aarhusianske virksomheder.

Derudover vil du lede en række andre indsatser, der har det til fælles, at de henvender sig til borgere med psykiske, fysiske, sensoriske eller kognitive funktionsnedsættelser.

Som afdelingsleder bliver du en del af et stærkt ledelsesteam på seks afdelingsledere, der refererer til centerchefen.

Har du erfaring med virksomhedsrettede beskæftigelsesindsatser, kendskab til målgruppen og stærke kompetencer inden for personaleledelse? Så kan vi tilbyde en spændende lederstilling i et ambitiøst, dynamisk og målrettet center.

Din profil

Som leder i Aarhus Kommune bliver du en nøgleperson i en organisation, hvor troværdighed, respekt og engagement er grundlæggende værdier i mødet med andre mennesker. Vi søger en leder med en involverende, motiverende og tillidsskabende stil, der kan skabe følgeskab og retning. Du har politisk tæft, arbejder resultatorienteret og trives med udfordrende opgaver, der kræver samarbejde – både i dit team, i ledergruppen og på tværs af forvaltningen.

Du har også dokumenteret viden, erfaring og resultater inden for følgende ledelseskompetencer:

  • Personaleledelse: Du kan skabe en motiverende og udviklende dynamik gennem tydelig kommunikation, hvor medarbejderne trives og præsterer. Du skaber rammerne for faglig og personlig udvikling gennem tillid, en anerkendende tilgang og en åben samarbejdskultur, hvor involvering, ejerskab og Social Kapital er i fokus.
  • Faglig ledelse: Du har en stærk faglighed, erfaring inden for beskæftigelsesområdet og indsigt i medarbejdernes opgaver. Du har også en god forståelse for myndighedsopgaven og forvaltningslovens regler. Det gør dig i stand til at sætte en tydelig ramme og retning for opgaveløsningen.
  • Forandring og udvikling: Du sikrer en stabil og effektiv drift – samtidig med at du understøtter nytænkning og udvikling, både i din afdeling, centret og på tværs af forvaltningen.
  • Tværfaglige samarbejdsevner: Du kan arbejde tværfagligt og skabe resultater gennem samarbejde på tværs af organisationen. Du evner at betragte problemstillinger fra flere vinkler i dine samarbejdsrelationer, formår at bygge bro mellem forskellige aktører og sikre fælles retning i en kompleks organisation.
  • Resultatfokus: Du kan omsætte strategi til handling og sikre målbare resultater i samarbejde med lederteamet – med fokus på effekt og målopfyldelse.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring fra et jobcenter og kendskab til relevant lovgivning samt den virksomhedsrettede indsats – gerne med en socialfaglig baggrund, f.eks. som socialrådgiver.
  • Har erfaring med personale- og faglig ledelse.
  • Har en relevant uddannelse – gerne suppleret med en lederuddannelse.
  • Trives i et tæt og forpligtende samarbejde med dine lederkollegaer.
  • Kan skabe struktur og rammer for både dig selv og dine medarbejdere i en kompleks og foranderlig organisation.
  • Kan inspirere og inddrage dine medarbejdere, og formå at skabe følgeskab i både drift og udvikling.
  • Kan omsætte strategi til handling og har et stærkt fokus på målopfyldelse og effekt.
  • Kan navigere sikkert i en politisk styret organisation.

Derfor skal du vælge os

Vi er en ambitiøs organisation med højt til loftet, hvor vi tør udfordre og tænke nyt. Beskæftigelsesområdet er i udvikling og under markante forandringer, hvilket gør det til en spændende tid at blive en del af vores center. Området har bred politisk bevågenhed og et udpræget ledelsesmæssigt fokus i kommunen.

  • Du bliver en del af et engageret lederteam med stærke faglige ressourcer, hvor vi deler viden og løfter i flok.
  • Du får et lederjob med stor selvstændighed og ansvar – samt et hold af motiverede og fagligt kompetente medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Centerchef Gitte Breinholt Bjerregaard, tlf. 29 20 87 46.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Tiltrædelse

Stillingen ønskes tiltrådt den 1. juni 2025.

Ansøgningsfrist: Mandag den 21. april 2025

Ansættelsessamtaler: 1. samtale forventes afholdt fredag den 25. april 2025, og 2. samtale tirsdag den 29. april 2025.

Om Job og Virksomhedsservice
Jobcenter Aarhus, Job og Virksomhedsservice er ét af seks driftsområder i Aarhus Kommunes Magistrat for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi består af tre centre, hvoraf to er placeret i Værkmestergade og ét på Silkeborgvej. Vi har et tæt samarbejde med de lokale virksomheder og er optaget af, at udvikle og kvalificere den virksomhedsrettede indsats for vores borgere via vores Virksomhedsstrategi, som er den styrende strategi i vores daglige arbejde.

Du kan læse mere om Aarhus kommunes beskæftigelsespolitik på vores hjemmeside:  https://www.aarhus.dk/demokrati/politikker-og-planer/erhverv-og-beskaeftigelse/
  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

21-04-2025



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex