Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Projekteringsleder/Teknisk projektleder til udrulning af fiberinfrastrukturen for Signalprogrammet i Banedanmark

Som vores nye Projekteringsleder/Teknisk projektleder vil du være ansvarlig for at sikre tilkobling af objekter langs banen samt medvirke til at bygge vores fiberinfrastruktur til vores data- og teletransmissionsnetværk, der skal sikre fremtidens digitale jernbane i Danmark.

Din opgave bliver at sikre leverancer til Banedanmarks Signalprogram, koordinere og arbejde sammen med en række af leverandører, der skal bidrage til rettidige leverancer.

Du bliver ansvarlig for delprogrammer og får mulighed for at vokse i en spændende organisation

Du bliver en del af en mindre projektgruppe på 8 medarbejdere i Banedanmarks afdeling for Projekter og Udvikling/CP Telecom, der skal sikre grundlæggende projektleverancer og gennemførsel af fornyelsesprojekter for at understøtte blandt andet Signalprogrammet.

I afdelingen Projekter & Udvikling arbejder vi med op til 100 projekter om året i et omskifteligt miljø, med stor gensidig respekt og fokus på positiv travlhed.

Som Projekteringsleder/Teknisk projektleder forventes du, at sikre fremdriften på de projekter, som du er involveret i, og du er med til at skabe grundlaget for effektiv implementering af Signalprogrammets i hele Danmark. Ansvaret som Projekteringsleder/Teknisk projektleder omfatter bl.a. gennemførelse af infrastrukturprojekter, herunder igangsætning af opgaver, planlægning/projektering af projekter samt opfølgning og kvalitetssikring.

I relation til de projekter du er ansvarlig for, har du øje for, at Banedanmark til enhver tid følger de forvaltningsmæssige retningslinjer, således vi varetager vores forvaltningsansvar som offentlig myndighed. Hvis ikke du tidligere har arbejdet med dette aspekt, vil du blive uddannet gennem Banedanmarks egne kurser i offentlig forvaltning, med fokus på vores område.

I det daglige sparrer du primært med eksterne leverandører, men også andre projektledere, arbejdsmiljøkoordinatorer, myndigheder, samt netværks- og løsningsarkitekter. Typisk vil det foregå via Teams, men også med besøg i Ringsted og København flere gange pr. mdr.

Du vil arbejde med infrastruktur projekter på tværs af vores projektportefølje, i det daglige referere til teamlederen for CP Telecom teamet i Sektionen Projekter & Udvikling.

Projekteringsleder/teknisk projektleder, med stærke kommunikationsegenskaber, interesse for offentlig forvaltning og fokus på resultater.

Ideelt set har du dokumenteret erfaring med projektering fra anlægsprojekter, gerne fra jernbanen og fiberprojekter. Det er et krav at du erfaring med projektstyring og er muligvis Prince2 certificeret, samt har god forståelse for teknik, data- og telekommunikations netværk.

Dansk og engelsk i tale og skrift er en forudsætning. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med SharePoint Online, Primavera og MS Office pakken.

Det er vigtigt, at du kan navigere effektivt i et politisk miljø, er dygtig til at kommunikere og holder fokus på opgaverne. Du må gerne være procesorienteret, vedvarende, struktureret og god til at skabe og vedligeholde samarbejdsrelationer.

Din næste sparringspartner er vores projekteringsleder i øst og dine primære opgaver bliver aktiviteter i Jylland, hvor Projekter og Udvikling har to medarbejdere fast tilknyttet.

Du kan håndtere opgaver både alene og i tæt samarbejde med kollegaer, og dit engagement har en positiv indvirkning på dem, du arbejder sammen med. Derudover har du altid fokus på at gennemføre opgaverne til aftalt pris, tid og kvalitet.

Dit nye tjenestested

Du får tjenestested på vores hovedkontor i København, tæt på Dybbølsbro station. Hos os får du muligheden for spændende faglige udvikling, uden at du skal gå på kompromis med din work-life-balance. Du bliver en del af en sektion på ca. 50 medarbejdere bestående af projektledere, netværksarkitekter og fagspecialister fordelt på to teams.

Løn

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.

Ansøgning og kontakt

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt Program Manager Ole Saunte på tlf.: 41783851.

Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” nedenfor og følger instruktionerne.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex