Silkeborg Kommune ønsker at styrke indsatsen indenfor informationssikkerhed og søger derfor to engagerede og kompetente informationssikkerhedskonsulenter. Stillingerne er placeret centralt i Økonomi- og IT-staben, men arbejdet vil være tværgående i hele organisationen.
Som informationssikkerhedskonsulent, vil du håndtere opgaver relateret til informationssikkerhed og GDPR. Din arbejdsdag vil være omskiftelig i opgave og karakter. Din vigtigste opgave bliver at styrke og kvalitetssikre Silkeborg Kommunes indsats omkring databeskyttelse, med særligt fokus på at understøtte den brede organisations arbejde med persondata.
Dine primære opgaver vil være:
- Udarbejde databehandleraftaler, risikovurderinger og konsekvensanalyser på tværs i organisationen
- Føre tilsyn med databehandlere ved at indhente og gennemgå revisionserklæringer mv.
- Opdatere og vedligeholde organisationens systemoverblik
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med databeskyttelse, gerne fra en koordinerende rolle – fx som projektleder eller konsulent
- Har organisationsforståelse, god gennemslagskraft og kan kommunikere klart i skrift og tale
- Er en opsøgende sparringspartner, som er god til at lytte og sikre et godt samarbejde på tværs af faggrænser og ledelsesniveauer - både i forhold til politikere, direktion, ledelse og de enkelte medarbejdere
- Arbejder selvstændigt og struktureret
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling i en kvalitetsbevidst og løsningsorienteret organisation
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
Du vil blive en del af Økonomi- og IT-Staben, hvor der sidder i alt ca. 135 medarbejdere, der dækker Ledelse og Udvikling, Driftsøkonomi, Koncernøkonomi og IT-Centret. Stillingen er med forventet opstart 1. august 2025 og gerne før.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder af digitalisering Lars Javette Koefoed på tlf. 2482 2460 og informationssikkerhedskoordinator Christina Dinesen Strandbech på tlf. 2112 3815.
Ansøgningsfrist søndag 18. maj 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 22. maj 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning