Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
SAK / Lægesekretær Stråleterapien Næstved

En af vores gode kollegaer går på efterløn, og derfor er der nu en fantastisk mulighed for, at blive en del af vores dygtige team!

Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2025, eller snarest derefter. Vi er opdelt i to teams med tilhørende diagnosegrupper, og du vil blive tilknyttet Team 2, der beskæftiger sig med cancerpatienter indenfor brystkræft, prostata og blærekræft, samt endetarmskræft.

Arbejdstiden ligger aktuelt i tidsrummet 8.00-16.00 alle hverdage, samt enkelte weekend- og helligdage i forbindelse med påske og jul. Ca hver 7. uge møder man 7.30 i skrankefunktion.

I Stråleterapien er vi en skøn blanding af mange forskellige faggrupper; Udover lægesekretærer vil dine kolleger bestå af sygeplejersker, radiografer, social- og sundhedsassistenter, fysikere, teknikere, læger og en enkelt diætist. Stråleterapien er en del af Klinisk Onkologisk afdeling og Palliative enheder, SUH. Vi har til huse i lyse og rummelige omgivelser med udsyn til Herlufsholmskoven – en god atmosfære til glæde for både patienter og personale.

I efteråret 2026 flytter Stråleterapien til Sjællands Universitetshospital i Køge

Dine arbejdsområder vil bl.a. omfatte:

  • Visitationer
  • Koordination og booking af behandlingsforløb i Sundhedsplatformen samt Aria/Time planner
  • Skrankefunktion
  • Diagnose- og behandlingsregistrering
  • Telefon- og patientkontakt
  • Ad hoc administrative opgaver
  • Mulighed for at være medansvarlig på mammaprojekter

Vi søger en kollega der:

  • Bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø – også tværfagligt
  • Besidder gå-på-mod og godt humør
  • Er initiativrig
  • Er i stand til at bevare overblikket og holde mange bolde i luften
  • Med kendskab til Sundhedsplatformen
  • Det er en fordel med indblik i kræftpakke monitorering

Vi tilbyder vores nye kollega:

  • Et godt og solidt team bestående af 7 lægesekretærer, med fokus på teamwork
  • Grundig oplæring og introduktion i alle funktioner
  • Selvstændige og alsidige arbejdsopgaver
  • Faglig og personlig udvikling i et travlt og godt arbejdsmiljø

Hvis du synes det kunne være interessant, at høre mere om hverdagen og opgaverne i en Stråleterapi, så kontakt souschef Charlotte Jensen på telefon 56 51 32 43 eller oversygeplejerske Gitte Ohmann på 56 51 39 50. Du er også velkommen til at komme på et besøg hos os.

Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 24 april 2025

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex