Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Nu er muligheden åben for at blive afsnitsledende overlæge på Frederiksberg, Psykiatrisk Center København!

Vi søger en afsnitsledende overlæge til afsnit C270V - et velfungerende intensivt afsnit med 12 senge på Frederiksberg, Psykiatrisk Center København, der samlet set er inde i meget positiv udvikling.

Du vil blive en del af faglige og sociale fællesskaber i en stor gruppe af ambitiøse speciallæger på Frederiksberg og PCK som helhed.



Opgaven
Som afsnitsledende overlæge får du det behandlingsmæssige ansvar for patienterne i samarbejde med oversygeplejersken og dygtige tværfaglige medarbejdere. Afsnittet arbejder med den faseopdelte patientforløbsbeskrivelse og har fokus på gode arbejdsgange, der sætter patienten i centrum af sin egen behandling.

Afdelingen uddanner med stor energi yngre læger samt medicinstuderende og der er fokus på løbende bed-side undervisning og supervision.

Du vil 1-2 gange månedligt være speciallæge-i-front i PCKs akutmodtagelse på Bispebjerg. Du kan derudover indgå i frivillig vagtordning på PCKs afdeling på Gentofte Hospital.



Din profil

  • Du er speciallæge i psykiatri
  • Du er faglig ambitiøs
  • Du praktiserer en inddragende, anerkendende og motiverende ledelsesstil
  • Du har lyst til at udvikle og forbedre behandling under Indlæggelse og samarbejde med ambulante enheder
  • Du har interesse for forskning, undervisning, uddannelse og organisation
  • Du er klar til at indgå i Psykiatrisk Center Københavns kreds af engagerede ledere


Kort om afsnit C270V
C270V er et intensivt alment psykiatrisk døgnafsnit med 12 senge. C270V arbejder med kognitiv-adfærdsterapeutisk miljøterapi, og personalet har samlet været på kognitiv uddannelse. Miljøterapien inddrager således KAT i de fleste indsatser omkring patienten. Afsnittet har en personalegruppe ud over det sædvanlige. Der er høj faglighed i et miljø, hvor alle har fokus på at give patienten det bedst mulige indlæggelsesforløb. Der er en hverdag med samarbejde mellem alle faggrupper, der løfter i flok og som i fællesskab, er lykkedes med at reducere brugen af tvang og yde tværfaglig behandling, hvor alles kompetencer kommer i spil for patienten.
I april 2026 flytter vi planlagt ind på et nyt åbent afsnit på Bispebjerg i forbindelse med byggeriet af etape 2 af Ny Psykiatri Bispebjerg. I forbindelse med flytningen vil vores nuværende intensive afsnit på Frederiksberg blive til et nyt åbent afsnit på Bispebjerg. Flytningen er en spændende proces, som vi er meget optagede af, og vi vil rigtig gerne fortælle mere om dette til en eventuel jobsamtale.



Om Psykiatrisk Center København
PCK tilbyder en række almene og specialiserede tilbud. Vi er et ambitiøst og nyskabende center, som arbejder med at udvikle effektive metoder til at sikre bedre behandling og skabe sammenhængende patientforløb sideløbende med vi prioriterer kontinuerlig læring og uddannelse. Centeret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, der bl.a. udspringer af centerets anerkendte forskning. Vi arbejder tværfagligt ud fra den enkelte medarbejders kompetencer og ressourcer.

På Frederiksbergafdelingen har vi ni døgnafsnit; fire intensive og fem åbne afsnit foruden vores affektive ambulatorier, psykoterapeutisk klinik og forskningsafdelingen med fem professorer, post-docs, ph.d.-studerende og kliniske assistenter. Vi samarbejder og udveksler viden på kryds og tværs for vores ambition er, at skabe synergi mellem patientbehandling, uddannelse og forskning mellem døgnafsnit, ambulatorier og forskningsafdelingen. Det understøtter vi i vores samlede møde- og undervisningsstruktur for centeret, hvor vi mødes både fysik og virtuelt til daglig undervisning

Vi prioriterer arbejdsmiljø, sikkerhed og tryghed i hverdagen. Vi bruger morgen- og middagskonferencerne til erfaringsudveksling, sparring og drøftelser af patientforløb samt gennemført struktureret klinisk observation for at vi løbende udvikler os og lærer. Vi sætter pris på at mødes til frokost og løbende at holde sociale arrangementer.



Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er ledig til besættelse efter nærmere aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger eller underordnede læger, alt efter dit kompetenceniveau, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
Som speciallæge på PCK vil du indgå i SIF-laget.

Send din motiverede ansøgning bilagt curriculum vitae inkl. dokumentation af dine kvalifikationer indenfor de 7 kompetenceområder, som udover vurdering af dine personlige og specifikke faglige kompetencer bedømmes iht.


Har du spørgsmål?
Kontakt gerne cheflæge Ulla Knorr på telefon 27646668 for yderligere information

Søg stillingen via link her på siden senest den 5. maj 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 7. maj 2025 eller efter aftale.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Vi glæder os til at byde dig velkommen blandt PCKs omtrent 1200 medarbejdere. Du kan læse endnu mere her http://www.psykiatri-kobenhavn.dk



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex