Er du en pædagog med et stort engagement for unge mennesker? Brænder du for at skabe relationer og et trygt miljø, hvor unge kan udvikle sig og føle sig set og hørt? Så er dette måske jobbet for dig!
Ung i Odsherred søger en imødekommende, udadvendt og initiativrig pædagog, der kan bidrage med kreativitet og engagement i vores arbejde med unge. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og godt kollegaskab vægtes højt.
Om os: Vi er en ungdomsskole/fritidstilbud til unge i alderen 13-18 år. Vi driver to ungehuse; et i Asnæs og et i Nykøbing. Vores fokus er på fællesskabet, og vi sætter rammerne om et trygt og udviklende miljø, hvor de unge kan udfolde sig socialt og personligt. Vi ønsker at skabe et stærkt fællesskab for de unge, hvor de kan føle sig inkluderet, anerkendt og motiveret til at deltage. Vi lægger stor vægt på fleksibilitet, og vi tilpasser altid vores tilbud efter de unges behov og ønsker. Vi er på arbejde for de unges skyld.
Vi tilbyder:
- En stilling på 37 timer – eller mulighed for deltidsansættelse. Vi kan tilpasse stillingen, efter hvor mange vagter, du kan dække: fuldtid kræver fire ugentlige aftenvagter. Vi anerkender, at det kan være svært med aftenarbejde, og derfor kan du også søge en deltidsstilling.
- Fleksibel arbejdstid med primært aftenarbejde (kl. 13-21) samt mulighed for weekendevents og rejser.
- En dynamisk og mangfoldig arbejdsplads, hvor der er plads til nye idéer og initiativer
- Et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer fra flere forskellige faggrupper med et fælles værdisæt.
- Fokus på et sundt arbejdsmiljø, hvor vi er opmærksomme på de høje følelsesmæssige krav i arbejdet.
Vi forventer, at du:
- Har en pædagogisk baggrund.
- Holder af at arbejde med unge mennesker og kan skabe stærke relationer.
- Er imødekommende, udadvendt og har en naturlig evne til at tage initiativ.
- Er en god kollega der bidrager positivt til fællesskabet.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et team
- Har erfaring med eller interesse for konflikthåndtering og en inkluderende pædagogik praksis.
- Er pædagogisk refleksiv og har en anerkendende og imødekommende tilgang til de unge
- Kan planlægge og gennemføre aktiviteter der understøtter fællesskab og udvikling hos de unge
Hvis du kan se dig selv i denne rolle, så send din ansøgning og CV til os. Vi glæder os til at høre fra dig!
Kig på vores hjemmeside, Snapchat, Instagram og Facebook for at se hvad vi er for et sted, hvis ikke du kender os.
Løn efter gældende overenskomst.
Stillingsopslag lukker fredag 25. april kl. 11. Send meget gerne ansøgning før. Vi håber på opstart 01. juni, hvis ikke det kan lade sig gøre, så er vi villige til at vente til august for den rette kandidat. Vi håber at nå samtaler tirsdag 29. april.
Ansøg her
Tilbage til søgning