Brænder du for at tegne bygninger, og vil du spille en central rolle i at sikre en vellykket implementering af Dalux FM? Hvis du har erfaring med Revit, kendskab til Facility Management-systemer og en byggeteknisk forståelse, er det måske dig, vi leder efter.
ABENA Facility A/S er en del af ABENA koncernen. ABENA er en dansk, familieejet produktions- og handelsvirksomhed med hovedsæde i Aabenraa.
I Facility har vi ansvaret for den daglige drift og vedligehold af vores bygninger, herunder sikring, rengøring og renovering. Vi har 20 ejendomme i Danmark og har ca. 180.000 m2 under tag.
Du vil blive en del af et team på lige nu 13 medarbejdere i Aabenraa. Herudover har vi tilknyttet eksterne medarbejdere på vores øvrige ejendomme.
Dine arbejdsopgaver
I forbindelse med implementering af vores nye facility management-system, Dalux FM, søger vi en erfaren Revit bruger til at hjælpe os i mål med tegning af vores bygninger.
I første fase af ansættelsen vil dit primære fokus være at optegne alle vores bygninger. Herefter vil du også få en rolle i den indledende drift af systemet. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Opsætning og vedligeholdelse af data i Dalux FM, herunder optegning af bygninger
- Sammenkædning af bygningstegninger og systemdata
- Sparring med interne og eksterne samarbejdspartnere
- Kvalitetssikring af registreringer
Vi forestiller os, at du:
- Er erfaren bruger af Revit
- Har erfaring med byggetekniske tegninger
- Har en håndværksmæssig baggrund er det en fordel men ikke et krav
- Har du kendskab til kvalitetssikring er det en fordel
- Taler og skriver dansk samt behersker engelsk
- Måske er efterlønner, studerende, ledig eller bare ønsker en fleksibel opgave
Arbejdstid og varighed
Stillingen er tidsbegrænset til ca. 6 måneder med en arbejdstid mellem kl. 07.00 – 16.00. Vi er fleksible i forhold til antallet af timer, men forventer et sted mellem 20 – 37 timer om ugen.
Hvorfor vælge ABENA?
Et spændende og afvekslende job i en dynamisk virksomhed. Vi har et godt arbejdsklima med positive og engagerede kolleger, hvor du har gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt efteruddannelse. ABENA tilbyder bl.a. kantineordning, motionsrum, sundhedsordning samt en lang række af andre personalegoder. Hos os skal det være sjovt at gå på arbejde, samtidig med at vi sætter en ære i at være ordentlige. Ordentlige over for hinanden, over for vores kunder, leverandører og over for naturen.
Er du klar til at være en del af vores team?
Send din ansøgning snarest muligt ved at trykke på "Ansøg" – vi afholder samtaler løbende. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Michael Johansen, Chef for Facility på 51 58 16 84.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdstid: Dag
20-36 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning