Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Timelærer i korledelse

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium søger en timelærer i korledelse fra studieåret 2025/2026

Om stillingen

Som timelærer i korledelse forventes du at kunne varetage hovedfagsundervisning i korledelse for studerende på kandidatuddannelsen i musikledelse med speciale i korledelse.

Som hovedfagsunderviser er det dit ansvar at sikre at de studerede ved afslutningen af deres uddannelse er kvalificerede til at arbejde kunstnerisk- og pædagogisk med videregående amatører og semi-professionelle kor.

Ud over undervisning i direktionsteknik forventes de studerende at opnå færdigheder inden for f.eks.:

  • Repertoirekendskab
  • Indstuderingsteknik og metoder
  • Partiturlæsning
  • Prøveplanlægning
Udover varetagelsen af hovedfagsundervisning forventes du at spille en aktiv rolle i den daglige tilrettelæggelse af undervisningen herunder at sikre koordinering og samarbejde med eksterne praktik kor i københavnsområdet. Vi forventer, at du har en høj grad af ansvarsfølelse, fleksibilitet og tør tage ansvar for selvstændig undervisningsplanlægning inden for studieordningernes rammer.

Som underviser vil du være med til at forme en ny generation af talenter. Du vil varetage undervisning og indgå i et fagligt fællesskab om udviklingen af uddannelserne og deres indhold med de øvrige lærere, faggruppeleder og uddannelsesleder inden for dit fagområde på konservatoriet.

Konservatoriet er en uddannelsesinstitution med et internationalt studiemiljø, hvor det er naturligt, at alle undervisere udover at kunne undervise på dansk, også kan varetage undervisning på engelsk.

Stillingerne omfatter ugentlig undervisning og undervisningsforberedelse i løbet af studieåret samt deltagelse som censor og forberedelse ved egne studerendes eksamener i eksamensperioderne. Censorvirksomhed aflønnes adskilt. For yderligere information om indholdet af undervisningen henvises til studieordningerne, der findes på konservatoriets hjemmeside.

Undervisningsåret starter ultimo august og omfatter 24 undervisningsuger. Stillingen opslås under forudsætning af det nødvendige timegrundlag og vil kunne variere fra studieår til studieår fra 3-7 timer pr. undervisningsuge. Der må forventes et begrænset antal timers arbejde uden for almindelig arbejdstid i forbindelse med de eksterne korpraktikker.

Kvalifikationer

Ansøgere forventes at kunne dokumentere

  • Kunstnerisk uddannelse fra et konservatorium eller fra en anden højere videregående uddannelsesinstitution med korledelse/kordirektion som hovedfag, eller
  • Betydelig erfaring med korledelse – gerne på højt amatørniveau/professionelt niveau
  • Undervisningserfaring fra et musikkonservatorium eller undervisningserfaring på tilsvarende niveau inden for fagområdet
  • Omfattende viden om og indsigt i pædagogiske metoder og pensum/repertoire inden for fagområdet
  • Evne og lyst til at udvikle direktionsfaget på DKDM
Vi betragter forskellighed som en ressource, og opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen.

Ansættelsesprocedure

Der vedlægges ansøgning, cv samt evt. dokumentation for kvalifikationer i form af andet materiale.

Alle ansøgere gennemgår en kvalifikationsbedømmelse ud fra ovenstående kriterier.

Hvis du tidligere har fået foretaget kvalifikationsbedømmelse, bedes du også fremsende denne.

Et bedømmelsesudvalg nedsat af konservatoriets rektor udfører en samlet vurdering af ansøgernes generelle kvalifikationer. En godkendt kvalifikationsbedømmelse er en forudsætning for at kunne blive ansat. En godkendt kvalifikationsbedømmelse er dog ikke en garanti for ansættelse.

Det skal fremgå af ansøgningen, hvorvidt man i studieåret 2025/2026 forventer fuldtidsansættelse andet sted eller modtager pension fra en stilling i staten.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til uddannelsesleder for musikleder Katja Elkjær-Pedersen på katja.elkjaer@dkdm.dk eller faggruppeleder Jesper Juul Windahl på jesper.windahl@dkdm.dk.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelsen sker i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning, sats 1. Lønnen pr. undervisningstime (inkl. forberedelse +90 min) udgør kr. 699,63. (niveau 1.4.2025). Hertil kommer 12,5 % i feriepenge.

Frigørelsesattest udstedes efter anmodning. Ansøgningsfrist mandag den 28. april 2025 kl. 12.00.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex