Har du et godt plantekendskab?
Kan du lide at botanisere?
Vil du have et sommerferiejob?
Kan du svare ja til ovenstående, har vi måske et godt tilbud til dig.
Vi søger 1-2 studentermedhjælpere til at foretage botanisk registrering af vores vigtigste naturområder.
Du skal kunne de fleste plantearter fra lysåbne naturtyper udenad – eller nemt kunne nøgle dem. Det er en fordel, hvis du har erfaring med at bruge feltskemaer til registrering af naturtyper.
Vi forestiller os 4-6 ugers arbejde i løbet af sommeren. Det er en forudsætning at du har kørekort.
Lidt mere om jobbet
Du bliver ansat i Team Vand og Natur og dine opgaver bliver tilrettelagt af naturgruppen, der arbejder bredt med naturbeskyttelse og naturforvaltning.
Vi har over 5000 naturområder som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. For at kunne lave en effektiv sagsbehandling af dispensationsansøgninger og håndhævelser har vi brug for dokumentation for naturtilstanden i form af fotos og plantelister.
Du får naturligvis både en introduktion til arbejdet og indblik i hvordan kommunens biologer bruger oplysningerne.
Her er vores ønskeseddel
- Du er studerende på en videregående uddannelse som biolog, agronom, landskabsforvalter eller lignende
- Du har godt kendskab til botanik (og det vil vi teste til en samtale)
- Du har kendskab til forskellige naturtyper
- Du kan holde styr på data og indtaste dem i kommunens systemer
- Du er effektiv og har et indre drive
- Du kan arbejde både selvstændigt og to og to
- Du har en åben og imødekommende tilgang til lodsejerne
Dine kommende kollegaer
Du vil blive en del af en arbejdsplads med et højt, fagligt niveau. Vand og Natur-teamet scorer højt på social kapital, og er præget af hjælpsomhed og godt humør.
Vi holder til på adressen Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, kun 10 minutters gang fra Næstved Station og 2 minutters gang fra Susåen.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante fagforening.
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.
Tiltrædelse ca. 1. juli 2025.
Arbejdstid uge 37 timer med flextid og mulighed for sommerferie.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte Vand- og Naturchef Niels Hav Hermansen på tlf. 2420 4884 eller mail nhher@naestved.dk og naturmedarbejder Nicklas Harting Sønderskov på tlf. +45 5588 6118 eller mail nicsha@naestved.dk, hvis du vil høre mere om jobbet.
Ansøgningsfristen er onsdag den 14. maj 2025.
Dokumentation for uddannelse og/eller karakterblad skal vedhæftes ansøgningen.
Ansættelsessamtalerne forventes afholdt mandag den 26. maj 2025.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Næstved Kommune har ca. 83.000 indbyggere og er Sjællands største kommune målt på areal. Næstved Kommune har både den almindelige ”hverdagsnatur” og unikke naturområder, landskaber og sjældne arter – ikke kun i dansk sammenhæng, men også indenfor Europa. Nogle af perlerne er Susåen, Østdanmarks største å, Holmegaard Mose, det største højmoseområde øst for Lillebælt, Tystrup Sø, en af Sjællands største søer og kyst- og fjordområderne ved Karrebæk og Præstø.
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning