Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Konsulenter med regnskabsfaglige og juridiske kompetencer til Finans

Er du skarp til tal og regler, regnskab og afstemninger og vil du være en del af et team, der er med til at sætte rammen for det regnskabsmæssige område i Region Sjælland, skal du søge en stilling hos Finans.

Finans er en del af Regnskab og Finans i Koncern Økonomi i Region Sjælland og vi arbejder bl.a. med at regeldefinere og kommunikere rammerne for regnskabsføring i Regionen. Vi har en række specialiserede og regnskabstunge opgaver, herunder årsregnskab, ledelsestilsyn, styring af kapital- og gældsforvaltningen, kontakt til revisor, overvågning af balance mv. Dertil kommer helt nye opgaver i forbindelse med den kommende sundhedsreform og dannelse af Region Østdanmark, hvor Finans kommer til at have en række spændende opgaver bl.a. udarbejdelse af fælles regulativer og mange andre lovbundne og prædefinerede opgaver.

Lidt om os, ansvar og opgaver

Finansteamet består af 7 personer med forskellige fagligheder inden for regnskab, finans, ledelsestilsyn og forsikring.

Det er vores ambition løbende at udvikle og implementere arbejdsgange og forretningsprocesser, som øger effektiviteten og giver smidigere sagsgange til glæde for vores kolleger i virksomhedsområderne.

Vi er specialister men også gode til at samarbejde på tværs af fagligheder. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor vi som team prioriterer arbejdsfællesskabet og kvalitet i opgaveløsningen.

Vi søger en eller flere kollegaer, der har stærke regnskabsfaglige kompetencer med et organisatorisk blik, gode samarbejdsevner, juridisk og digital forståelse og som kan og har lyst til at bidrage til løsningen af vores mange forskellige opgaver.

Du vil bl.a. komme til at beskæftige dig med følgende:

Løbende afstemning af og opfølgning på balanceposter, ledelsestilsyn i Koncern Økonomi, controlling, deponeringer, kapitalforvaltning og gældspleje, kvalitetssikring af vores opgaver, digitale værktøjer, den kommende sundhedsreform, årsregnskabsafslutning og meget mere.

Vi ser gerne, at:

  • Du har en uddannelse inden for regnskab og økonomi, og det er en fordel, hvis du har kendskab til Budget og Regnskabssystem for regioner, eller på anden vis har erfaring med offentlige regnskabsregler og forvaltning
  • Du er struktureret og professionel i din tilgang til opgaverne
  • Du skal både kunne arbejde selvstændigt med opgaverne og kunne indgå i et ligeværdigt samarbejde med dine kollegaer
  • Du sætter videndeling og sparring med kollegerne højt, så vi får de bedste løsninger
  • Du har stærke Excel-kompetencer og forstår at bringe dem i spil
  • Du trives med digitale arbejdsgange og søger løbende at optimere opgaveløsningen
  • Du er god til at forklare komplekse problemstillinger både skriftligt og mundtligt

Lidt om dig:

  • Du er dygtig og stræber efter at blive endnu bedre
  • Du er hurtig til at lære nyt og trives med at sætte dig ind i og forstå nye opgaver og processer
  • Du er åben, imødekommende, hjælpsom og har et godt humør

Region Sjælland tilbyder

Et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer og gode relationer til samarbejdspartnere. Region Sjælland er en attraktiv og spændende arbejdsplads med arbejdsvilkår, der videreudvikler og fastholder medarbejdere. I Koncern Økonomi lægges der vægt på trivsel og samarbejde, tonen er uformel og der er plads til at forene arbejdsliv og privatliv.

Praktisk information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Finans Miriam Sund Vidbjørg på mobil 9356 9493 eller på mail miriv@regionsjaelland.dk.

Ansøgere til stillingen bedes sende ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem ved at klikke på knappen ”søg jobbet” senest mandag den 28. april 2025.

Samtaler forventes at blive afholdt tirsdag den 6. maj 2025. Der vil muligvis blive anvendt personprofiltest i ansættelsesforløbet.

Stillingen er en fuldtidsstilling og vil blive aflønnet efter reglerne om Ny løn iht. gældende overenskomst. Tjenestested er Region Sjælland, Alléen 15, 4150 Sorø. Region Sjælland har vedtaget en ny personalepolitik, som giver mulighed for hjemmearbejde, såfremt dette er foreneligt med opgavevaretagelsen og samarbejdet med de nærmeste kolleger.

Stillingen forventes besat senest pr. 1. juli 2025.

Om Koncern Økonomi

Koncern Økonomi varetager Region Sjællands centrale opgaver om økonomisk styring, økonomiske analyser, budgetlægning, indkøb, ERP, bogholderi, betalinger og meget mere. Koncern Økonomi består af 4 enheder, Budget, Sundhedsøkonomi, Indkøb samt Regnskab og Finans, hvor de ledige stillinger er placeret. Koncern Økonomi arbejder ud fra tre centrale roller, dels som myndighed, serviceleverandør og forretningspartner.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex