Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Damhuset søger en energifyldt og rummelig personlighed til vores produktionskøkken, gerne med køkkenfaglig uddannelse.

Damhuset er en stor institution med 150 børn, fordelt på to matrikler.

Vi producerer dagligt frokost til alle børn, samt formiddags- og eftermiddagsmad til vores 50 vuggestuebørn. Måltiderne produceres i videst mulig grad fra bunden, og vi stræber efter minimum sølvmærke i det økologiske spisemærke.

Vi søger en kollega som har styr på retningslinjer for kost og ernæring på 0-6 års området, og som kan tilgodese kosthensyn og anbefalinger på en tydelig og struktureret måde.

Har du en køkkenfaglig uddannelse er det et klart plus, men stillingen kan også søges af ikke uddannede, hvis du har den rette erfaring.



Som køkkenansvarlig skal du:

  • Kunne lægge en varieret madplan, samt være struktureret i din tilgang til indkøb, fødevarekontrol, rengøring og økonomistyring.
  • Have overblik og være medvirkende til at løse opstået udfordringer omkring kost og rengøring, samt andet som vedrører din hverdag.
  • Kunne samarbejde og dele dagens opgaver og planlægning med vores køkkenassistent.
  • Være anerkendende i din kommunikation med både børn, forældre og kollegaer.
  • Kunne samarbejde med det pædagogiske personale om ønsker til maden, som understøtter det pædagogiske arbejde med børnene.
  • Har en nysgerrig tilgang til arbejdet med og omkring børn.


Køkkenet er sin egen afdeling i Damhuset, og der skal det gode arbejdsmiljø passes og blomstre. Det betyder at man kan forvente at både ledelse og pædagogiske kollegaer vil være en del af dette samspil i hverdagen, og på løbende møder om kost i Damhuset.

Køkkenet er hjertet i vores største afdelingen Dammen, og vil ofte være åben ud mod hvor børnene leger. Derfor må man forvente at skulle vise pædagogisk hensyn, og være i pædagogisk dialog med mindre børn i løbet af dagen.

Det forventes at du som køkkenansvarlig, er i stand til at sammenflette de pædagogiske ønsker med kost anbefalinger og gældende lovgivning.



Vi ønsker en kollega med høj tolerancetærskel, som kan have mange bolde i luften, har let til smil og er i stand til at gribe bolde på hurtige dage.

En kollega, som har noget på hjertet med både børn og mad, smag og duft, farver og tekstur, og som måske vover sig ud i bålmad, eller vise en hel fisk frem til frokosten for at vise hvor maden kommer fra.

Vi har ikke for meget tid i Damhuset, men vi prioriterer at børn får gode madvaner, ved hvad de spiser, lærer at sanse måltidet og mødes i madmod.



Det får du som kollega i Damhuset:

  • Stor frihed til at tilrettelægge menu og dagligdagen i køkkenet.
  • Løbende sparring og ideudveksling med både ledelse og pædagogiske kollegaer.
  • Et arbejdsmiljø præget af humor, anerkendelse og engagement.
  • 150 skønne børn som bringer liv og glade dage til arbejdet.


Løn efter gældende overenskomst.

Samtaler holdes løbende.



Arbejdstid: Dag

25-30 timer

Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex