Vi søger en faglig og driftsstærk speciallæge i ortopædisk kirurgi til jobbet som ledende overlæge ved Center for Planlagt Ortopædi Næstved Sygehus.
Du vil få ansvaret for afdelingens 15 læger, den daglige drift og sammen med overlægegruppen det faglige ansvar. Sammen med oversygeplejersken og ledende sekretær vil du stå for afdelingens udvikling og drift. Du vil i samarbejde med vores samarbejdspartnere i anæstesien og fysioterapien have mulighed for at lave nogle gode patientforløb. Kort sagt er ansvaret stort og mulighederne mange.
I stillingen som ledende overlæge vil du have en blanding af kliniske og administrative funktioner. De kliniske funktioner vil ligge indenfor det fagområde du mestrer mens de administrative funktioner ligger indenfor fire områder: personale ledelse, drift ledelse, organisatorisk ledelse og faglig ledelse.
Den ledende overlæge indgår sammen med oversygeplejersken og ledende sekretær i det tværfaglige ledelsesteam ved Center for Planlagt Ortopædi. De alle refererer til afdelingsledelsen.
Ledelseserfaring eller ej, så er det vigtigste interessen for ledelse. Du vil blive klædt gradvis på til jobbet som ledende overlæge.
Vi har ikke nogen forventninger om, at du kan træde direkte ind i rollen som ledende overlæge på alle områder fra dag et.
Om afdelingen
Center for Planlagt Ortopædi er beliggende på Næstved Sygehus. Afdelingen består af et ambulatorie og et sengeafsnit. Ambulatoriet har 100 daglige ambulante besøg, som dækker alt fra forundersøgelser, journalskrivning til kontroller. Sengeafsnittet har 16 pladser som udelukkende anvendes til elektive alloplastik patienter. En del af alloplastik patienterne går hjem samme dag, men størsteparten går hjem efter et døgns indlæggelse.
Den stationære operative aktivitet foregår på centrale operationsgang, her opereres alle alloplastikkerne og en lille del af de øvrige fagområde patienter. I SammeDagsKirurgien opereres udelukkende ambulant indenfor områderne hånd, fod og idræt. Der opereres årligt 1650 primære knæ- og hoftealloplastikker samt 300 revisioner. I SDK opereres årligt 1400 patienter.
I Slagelse ligger de akutte funktioner indenfor hånd og traume. Afdelingen har endvidere den regionale håndfunktion og et sårcenter.
Den ledende overlæge ved Center for Planlagt Ortopædi har daglig arbejdsplads på Næstved sygehus, men mødeaktivitet på Slagelse Sygehus må kunne forventes.
For at få det fulde overblik så kan der rekvireres en funktionsbeskrivelse på arbejdet som ledende overlæge.
For yderligere oplysninger kan cheflæge Henrik Vilsner, tlf. 2925 5995 kontaktes.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Ansøg her
Tilbage til søgning