Vil du være med til at sikre, at fremtidens projektledere og ledere har de rette kompetencer til at udvikle private og offentlige organisationer? Og har du erfaring fra den private eller den offentlige sektor, en interesse i bæredygtig udvikling og måske også AI og de muligheder, der ligger heri? Så er du måske vores nye kollega!
Vi ønsker at styrke vores fagmiljø, Forretnings- og organisationsudvikling, med en energisk og nysgerrig kollega. Du vil træde ind i et team med 10 undervisere, som underviser i projekt- og procesledelse, forretningsudvikling og ledelse. Vi har mange forskellige baggrunde, og arbejder i det daglige tæt sammen og i makkerpar på nogle af de fag, vi underviser i.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Undervise og vejlede vores studerende inden for projektledelse, økonomisk styring og bæredygtig udvikling.
- Koordinator på Diplomuddannelsen i Projektledelse.
- Udvikle nye undervisningsforløb og efteruddannelsestilbud.
- Opsøgende konsulentarbejde og samarbejde med virksomheder og offentlige organisationer om skræddersyede kompetenceforløb.
- Bidrage til den digitale markedsføring af vores uddannelser via webinarer, artikler etc.
Vi søger en profil, der:
- Har erfaring som projektleder, konsulent, bæredygtighedskonsulent, ingeniør, økonom, strategisk rådgiver eller lignende.
- Har stor lyst og interesse i at undervise og indgå i konsulentopgaver.
- Er nysgerrig og brænder for udviklingsopgaver.
- Har erfaring med AI og er nysgerrig på, hvad AI kan ift. undervisning, kompetence- og organisationsudvikling hos vores aftagere.
- Har en relevant akademisk baggrund på kandidatniveau.
- Måske har erfaring med økonomisk rapportering og styring, hvilket vil blive anset som en fordel.
Vi tilbyder:
- Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kolleger.
- Ansvar for at udvikle og præge undervisningen inden for dit område.
- Et tæt samarbejde med virksomheder og organisationer.
- En fleksibel arbejdsplads, der aldrig står stille og med mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Et bæredygtigt arbejdsliv, hvor trivsel og fleksibilitet er i fokus.
- At blive en del af et fagligt fællesskab i VIA Efteruddannelse, hvor vi er 170 dedikerede medarbejdere og 27.000 studerende årligt.
Sådan ansøger du:
Vi ønsker en kollega, der er tryg ved at formidle online. Derfor modtager vi ikke kun en traditionel ansøgning, men opfordrer også til at uploade en kort video, hvor du præsenterer dig selv, din erfaring og hvorfor du gerne vil være en del af vores team.
Upload din video, ansøgning og CV senest den 28. maj 2025. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lotte Langkilde på 87 55 19 06 eller LLAN@via.dk.
Om VIA Efteruddannelse (EVU)
I VIA Efteruddannelse er vi optaget af at være en del af løsningen på aktuelle samfundsudfordringer, organisationers kompetencebehov og den enkeltes ønsker for fremtiden. Derfor arbejder vi med at skabe bæredygtige uddannelser og sikre gode karrieremuligheder gennem et helt arbejdsliv.
Vi arbejder med efter- og videreuddannelse på diplom- og akademiniveau, kurser, konferencer og skræddersyede forløb, som alle sammen tager udgangspunkt i og matcher behovet hos vores aftagere og samarbejdspartnere. Vi er organiseret i stærke fagmiljøer, der er målrettet forskellige faggrupper og sektorer, hvilket sikrer, at vi kan bidrage med kompetenceudvikling og viden, der kan omsættes til handling i praksis.
AnsættelsesvilkårAfhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten gældende overenskomst for akademikere i staten eller fællesoverenskomsten for LC/CO10 og organisationsaftalen for undervisere på erhvervsakademier og professionshøjskoler.
Ansættelsen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole nr. 1458 af 24. juli 2021 og bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. nr. 673 af 13. maj 2020.
Link til stillingsstrukturen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458
Link til lektorkvalificeringsbekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Dit hovedarbejdssted er Campus Horsens, men du må forvente, at der kan være aktiviteter i hele Region Midtjylland.
Vi håber, at du kan starte den 11. august 2025 eller snarest muligt derefter.
Ansøgningsfristen er den 28. maj 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 12. juni og 16. juni i Horsens.
VI er VIAVIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik
Arbejdstid: Dag
Ansøg her
Tilbage til søgning