2 x vagter til data centre i stor København – HHV. dag og nat.
Er du til et udfordrende og afvekslende job med høj sikkerhed, og er du systematisk og omhyggelig og sætter en ære i, at tingene skal gøres lige efter bogen. Hvis ja, så skal du straks søge vores spændende vagtstillinger på vores topsikrede data centre på Sjælland.
Vasik søger p.t. 2 deltids- vagter.:
1 dagvagt på ca.60-80 timer per måned i tidsrummet fra kl.0600-1800.
1 nattevagt på ca.60-80 timer per måned i tidsrummet fra kl.1800-0600.
Men det er muligt at få flere timer på andre kunder, samt er der altid ferieperioder som skal dækkes. Passer din profil, så er der mange muligheder i vores afdeling, så en kombination er muligt.
Samtidigt skal du også være indstillet på at kunne arbejde både nat og dag, i tilfælde af akut sygdom, da vi alle hjælper til, når der er brug for det.
Du vil indgå i et team af 12 didekeret vagter og en fast Teamleder, der også arbejder ude hos kunden. Det betyder at din nærmeste leder, kender opgaven til fulde, og kan sammen med dine andre kollegaer støtte og sparre med dig om opgaven. Man oplæres i opgaven og alle systemer, og når du er oplært og klar til det, arbejder man alene. Dog er der altid hjælp at hente på, da vi har en kollega på det modsatte site, som man kan få hjælp og sparring fra døgnets 24 timer.
Vi er hos kunden 24/7 - 365 hele året.
Ansvarsområde:
Som vagt på et datacenter skal du hele tiden have fokus på, at sikkerheden følger de senest opdaterede procedurer, styr på logistikken, datacentret, systemerne og at der ikke afviges fra de aftalte House Rules og de aftaler der ligger med kunden.
Opgaver:
- Adgangskontrol.
- Modtagelse af gæster til huset.
- Udstedelse af adgangskort.
- Modtagelse af post og pakker.
- Overvågning og betjening af sikringsanlæg og kameraer på vagtcentralen.
- Førstehjælp og assistance i forbindelse med alarmer og ulykker.
- Rundering i og udenfor bygningen.
Det meste af tiden går med overvågning af centerets sikkerhedsskærme, udførsel af sikrings- og serviceopgaver, runderinger samt behandling af besøg.
Ikke 2 dage er ens og fælles for opgaverne er, at du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket - også når aktivitetsniveauet og presset er højt. Andre gange sker der ikke så meget og her skal du så også kunne være observant og være ”vågen”.
Din profil:
- For at få succes i jobbet forventer vi, at du er handlekraftig, systematisk, omhyggelig og overholder de indgået aftaler.
- Du kan begå dig fagligt og socialt i et ofte travlt miljø, men også sætte tempoet ned i de stille perioder.
- Du er serviceminded, har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
- Du er en udpræget teamplayer og hjælper altid dine kollegaer ved vagtbytte, ferie og sygdom etc.
- Du er altid præsentabel og velsoigneret.
Vi forventer at du har:
- Som minimum, har gennemgået og bestået det lovpligtige kursus ”Grundlæggende Vagt”.
- Taler og gerne skriver på både dansk og engelsk.
- Flair for IT, da vi arbejder i mange systemer på samme tid.
- Evt. kendskab til Guardtools rapporteringssystem (ikke et krav, men en fordel).
- Kendskab til AIA, ADK, ABA og gerne CTS, ITV (ikke et krav, men en fordel).
- Har anmærkningsfri straffeattest Iht. Loven om Vagtvirksomhed §7, straffelovens §78 og kravspecifikationen for vagtvirksomhed punkt 70.20 b).
Hvis du ikke kan "sætte kryds" ved alle vores forventninger, skal du ikke tøve med at søge alligevel, da vi altid sørger for, at du får en god og grundig oplæring på alle funktioner, af dine gode kollegaer inden du starter op.
Vi tilbyder:
- Deltidsstilling, med mulighed for flere timer.
- Ansættelse under VSL Overenskomst (Pension, feriepenge, feriefridage osv.)
- Sundhedsforsikring.
- Julegave.
- Diverse rabatordninger (Rabat på tandlæge, alarmordning, madordninger m.m.)
- Løbende efteruddannelse.
- Jordnær virksomhed med gode kollegaer, der alle har mange års erfaring fra branchen.
- Gode kollegaer der ønsker at være dygtige til deres arbejde.
Lidt om os:
- Vasik er en del af HAE-koncernen - http://www.haekoncern.dk/
- 174 ansatte.
- Danmarks 3. største vagtselskab, og Danmarks største 100% danskejet vagtselskab.
- Har afdelinger i Esbjerg, Fredericia, Odense, Allerød og Brøndby.
- Opfylder alle kravspecifikationer omkring alarmkørsel fra Forsikring og Pension.
- Autoriseret af rigspolitiet.
- Organiseret under VSL.
- ISO 9001:2015 Certificeret under ”Bureau Veritas” indenfor både vagtservice og livvagt.
- Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund til at søge jobbet.
Lidt om afdelingen:
Vasik’s Fastvagt afdeling, er en afdeling med mange fastvagt kunder, og vi har ligeledes også ansvaret for dækning af alle temporære og event opgaver. Det vil sige at vi dækker bredt, og har mange forskellige typer af opgaver i vores afdeling. Lige fra brandvagt, til portvagt, eventvagt, datacenter vagt og alt der imellem indenfor fastvagtsområdet.
Vi er et team bestående af vores didekerede vagter, 4 teamledere, og 1 afdelingschef, som alle arbejder sammen, og i et fælles team. Vi har en fælles opgave, i at få vores afdeling til at fremstå bedst muligt, og til at vores kunder får den bedste kvalitet og service.
Afdelingen består af både kvinder og mænd, og er fordelt på både dag og nat. Vi arbejder som udgangspunkt altid alene.
Mødested:
Bagsværd og Glostrup
Interesseret:
- Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Steen Mortensen, på e-mail smo@vasik.dk eller på tlf. 3092 6112
- Stillingen er klar til at blive besat omgående, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning – vi afholder jobsamtaler løbende.
- Ansøgningen samt CV bedes du sende via vores hjemmeside www.vasik.dk - gå ind under job i Vasik og følg proceduren.
13-36 timer
Ansøg her
Tilbage til søgning