Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Kvalitativ forsker i OPEN

Vi søger en kvalitativ forsker til rådgivning, undervisning og forskningsopgaver i forskerstøtteenheden Open Patient data Explorative Network (OPEN).

Forskerstøtteenheden OPEN arbejder på at fremme sundhedsvidenskabelig forskning i Region Syddanmark med fokus på at tilbyde den rådgivning forskerne har brug for i deres konkrete projekt. OPEN består af tre funktionsområder, IT & projektkoordinering, GCP og Data & Metode. I funktionsområdet Data og Metode arbejder vi med rådgivning af forskere, og vi bidrager direkte ind i projekter med eksempelvis analyse af kvalitative data for sundhedsvidenskabelige projekter i Region Syddanmark.

Vi søger en kollega, der kan rådgive, undervise og forske i og med kvalitativ metode. Teamet i Data & Metode består blandt andet af epidemiologer, registerdatamanagere, biostatistikere, samt øvrige akademiske medarbejdere.

OPEN Data & Metode
OPEN Data og Metode tilbyder blandt andet vejledning og projektunderstøttelse indenfor såvel registerforskning, kvantitative og kvalitative analyser og metoder. Funktionsområdet Data & Metode rummer desuden, Center for Forskning Sammen med Patienter og Pårørende, Datastøttecentret for personlig medicin, samt en forskergruppe med fokus på Kvalitet og Patientsikkerhed.

Arbejdsopgaver
Som kvalitativ forsker i OPEN Data & Metode vil du arbejde med en bred vifte af forskellige opgaver inden for forskerstøtte, eksempelvis;

• Rådgive forskere i kvalitativ metode, datahåndtering og analyse
• Rådgive forskere i brugen af NVivo software, herunder også rådgivning i bearbejdning af data i form af surveys, hvor der indgår åbne svarkategorier og kvalitative systematic reviews
• Hjælpe til at gøre en forskningsidé mere specifik
• Udføre kvalitative analyser for forskere med projekter optaget i OPEN
• Bidrage til publicering af forskningsresultater
• Bidrage med undervisning på OPENs kurser efter behov og kompetencer
• Udvikle nye indsatser på området for undervisning og rådgivning i kvalitativ forskning

For den rette kandidat kan der være mulighed for en kombinationsstilling med SDU tilknytning, enten som post.doc. eller lektor. Heri ville indgå undervisning og forskningsopgaver i relation til stillingen.

Kompetencekrav
Du er en erfaren kvalitativ forsker, der trives i rådgivningsrollen og kompetent i det tværfaglige samarbejde. Du forstår at afkode forskernes behov, og har øje for at udvikle OPEN i overensstemmelse hermed. Du tilegner dig hurtigt ny viden. I din opgaveløsning er du struktureret, kvalitetsbevidst og god til at formidle komplicerede problemstillinger på en forståelig måde. Det er en fordel,hvis du har erfaring med rådgivning og formidling.

Du skal have kompetencer inden for følgende felter;

• Videnskabelig erfaring inden for kvalitativ forskning, herunder egne peer-review publikationer
• Erfaring med brug og håndtering af kvalitative data samt kendskab til en bred vifte af metodiske tilgange inden for kvalitativ forskning.
• Erfaring med selv at foretage analysearbejde på kvalitative data
• Erfaring med NVivo på avanceret niveau
• Er fortrolig med engelsk i skrift og tale
• Er udadvendt og serviceminded
• Kan arbejde struktureret og håndtere at arbejde på flere projekter sideløbende

Uddannelseskrav
En sundhedsvidenskabelig ph.d.-grad

Organisatorisk indplacering
Stillingen refererer til funktionsleder ved OPEN Data & Metode

Vi tilbyder
En afvekslende og fagligt udfordrende stilling, hvor du bliver en del af en afdeling, som vægter samarbejde, fælles udvikling og fællesskab. En meningsfuld hverdag på en arbejdsplads i vækst, hvor du bliver en vigtig del i arbejdet med at forbedre den sundhedsvidenskabelige forskning i regionen. Et tilpasset introduktionsforløb, hvor du vil blive introduceret til dine arbejdsopgaver i OPEN Data & Metode, samt for afdelingens øvrige medarbejdere og deres arbejdsområder. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage efter gensidig aftale.

Om OPEN
OPENs forskerstøtteenhed assisterer den sundhedsvidenskabelige forskning i hele Region Syddanmark lige fra projektidé, administration, juridisk rådgivning, databaseopsætning og dataindsamling til datamanagement og statistisk analyse. OPENs cirka 60 faste medarbejdere servicerer over 2000 forskningsprojekter, og bedriver desuden egen forskning sammen med et netværk af associerede forskere.

I OPEN arbejder vi med ambitionen om at være Danmarks førende forskerstøtteenhed. Vi er serviceminded og kvalitetsbevidste, vi er løsningsorienterede og åbne over for nye samarbejder. Samtidig sikrer og respekterer vi både faglig og personlig forskellighed. Det er således afgørende for OPEN, at vi kan tilbyde forskerne i Region Syddanmark præcis den forskerstøtte, de har brug for, kompetent rådgivning og sparring, som øger forskningskvaliteten, og at vi tiltrækker nye forskningssamarbejder gennem synlighed og åbenhed.

Interesseret?
Kontakt funktionsleder Lisbeth Runge Larsen, telefon 28192823, mail: lisbeth.runge.larsen@rsyd.dk, eller forskningsleder, professor Katrine Hass Rubin på 2126 1966 , mail; Katrine.rubin@rsyd.dk

Vil du læse mere om OPEN, kan du besøge vores hjemmeside på: https://open.rsyd.dk/

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Odense Universitets Hospital.
Fast fuldtidsstilling på 37 timer.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse d. 15. august 2025.

Din ansøgning
Ansøgningsfrist er den 01.06.2025.
Vi holder forventeligt 1. samtale d. 11.06.25 og en eventuelt. 2. samtale bliver forventeligt d. 16.06.25. Der vil indgå en case i samtaleprocessen, og vi indhenter referencer efter aftale.



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

JobIndex