Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Forskningsassistent til self-efficacy forskning

Ved Afdelingen for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense søger vi en fuldtids forskningsassistent/videnskabelig assistent til to pædagogisk-psykologiske forskningsprojekter med start 1. august 2025. Begge projekter ledes af Psykolog Tine Nielsen.

DFF-projektet "Self-efficacy for school-home collaboration - Conceptualization, Measurement, and Utilization"

Projektet, som gennemføres ved UCL og UCN i samarbejde med Syddansk Universitet, har til formål at undersøge hvad self-efficacy for skole-hjem-samarbejde består i, udvikle og validere et fler-dimensionelt redskab til at måle lærerstuderendes self-efficacy for skole-hjem-samarbejde, samt at undersøge hvordan den udvikler sig hen over praktikker og gennem uddannelsen. Projektet gør således brug af kvalitative, kvantitative og psykometriske metoder i et mixed-methods design.

Frascati-projektet ”Self-efficacy for specifikke lærerpraksisser, muligheder for læring i praktik og frafald”

Projektet gennemføres ved UCL og har til formål at undersøge, hvordan lærerstuderendes praksis self-efficacy ift specifikke lærerpraksisser hænger sammen med de muligheder for at praktisere de specifikke lærerpraksisser studerende har oplevet i praktikken, samt om der er en sammenhæng med frafald. I projektet indgår desuden udvikling og ansøgning om funding af et interventionsprojekt.

Lidt om stillingen

Vi søger en kollega, der kan indgå i ovenstående to forskningsprojekter. DFF-projektet er det største projekt med en forskningsgruppe på 9 personer (hovedparten af stillingen), mens Frascati-projektet er et mindre projekt. Tidsfordelingen mellem projekterne vil variere over tid.

Projekterne indeholder mange forskelligartede opgaver, som vi samarbejder om - for eksempel:

  • Planlægning og gennemførelse af interviews og fokusgrupper
  • Transskribering og analyse af interviewdata
  • Udvikling af items til måleskalaer på basis af kvalitative data
  • Statistiske og psykometriske analyser
  • Dokumentanalyse
  • Litteratursøgning og -reviews
  • Opsætning af surveys i SurveyXact og klargøring af data
  • Artikelskrivning på engelsk & rapportskrivning på dansk
  • Præsentationer af resultater på konferencer
  • Udarbejdelse af funding ansøgninger

Stillingen indeholder ingen undervisningsforpligtelser.

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat med en kandidat, der har:

  • En kandidatgrad i psykologi, folkesundhedsvidenskab, sociologi, eller et beslægtet felt, hvor der i uddannelsen er en stærk tilstedeværelse af både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder.
  • Evt. en ph.d.-grad.
  • Erfaring med litteratursøgning og reviews.
  • Kompetencer inden for kvalitative og kvantitative forskningsmetoder, og gerne erfaring udover det uddannelsesmæssige niveau på et af områderne samt interesse for at lære mere om det andet område.
  • Erfaring med skalaudvikling som en mixed-methods disciplin eller interesse for at lære om det.
  • Evne til at arbejde analytisk, selvstændigt og systematisk.
  • Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på både dansk og engelsk.

Som beskrevet ovenfor, så indeholder stillingen forskellige typer af opgaver og problemstillinger, og du skal derfor have lyst til, have let ved at engagere dig i forskellige udfordringer og lyst til at lære nyt. Opgaverne løses i samspil med projekternes øvrige forskere.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er tidsbegrænset for en periode på 20 måneder med start fra ansættelsestidspunktet. Ansættelsen kan muligvis forlænges. Tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest derefter.

Din gennemsnitlig ugentlige arbejdstid er 37 timer pr. uge. Ansættelsen kan muligvis forlænges.

Dit ansættelsessted vil være Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Ansættelsen sker mellem Finansministeriet og Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten. Baseret på kvalifikationer, vil der være mulighed for at opnå tillæg svarende til tillægget som videnskabelig assistent på et universitet.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder og lektor Tine Nielsen på tini@ucl.dk.

Ansøgning

Din ansøgning skal indsendes via www.ucl.dk/job senest den 11. maj 2025.

Din ansøgning skal indeholde (som pdf-filer):

  • En motiveret ansøgning
  • Et detaljeret CV
  • Kopier af beviser for bachelor, kandidat- og evt. ph.d.-grad
  • Information om tidligere erfaring med forskning - vedlæg venligst en redegørelse for dine forskningsaktiviteter eller ansættelse ifm forskningsprojekter samt en redegørelse for hvilke specifikke forskningsmetoder du har erfaring med og i hvilken forbindelse

Hvis du har publiceret videnskabelige artikler eller forskningsrapporter vedlægges tillige - disse oploades under "andre relevante dokumenter"

  • En publikationsliste
  • En artikel eller rapport, som du synes bedst afspejler dine kvalifikationer. Det skal fremgå hvilken del af publikationen du har stået for.

Samtaler

Samtaler afholdes den tirsdag den 17. juni. 2025 på UCL, Niels Bohrs Allé 1, Odense M





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex