Ny søgning
Region
Kategori

uge-ref
Ny søgning
Sted
Arbejdsområde
Ansættelsesvilkår
Vagtplanlægger til Hjerteteamet på Holbæk Sygehus

Vi ønsker en kollega til vores hjerteteam, som brænder for at få kabalen til at gå op hver dag, og hjælpe med at lave god og langtidsholdbar arbejdsplanlægning for sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Så har du erfaring med vagtplanlægning, lønindberetning og personaleadministration fra sygehus – så er det måske netop dig, vi mangler i vores team.

Vores personalegruppe tæller mere end 50 dygtige medarbejdere, der dækker døgnets 24 timer, 365 dage om året. Derfor er det afgørende at vores personale oplever sig set, hørt og inddraget.

Hos os prioriterer vi balance mellem arbejds- og privatliv samt arbejdsmiljøet højt, derfor er medarbejdernes indflydelse på eget skema centralt for vagtplanlægningen. Din vigtigste kvalifikation er derfor lysten til både vagtplanlægning og akut dækning, i god dialog med dine kollegaer. Dit kommende kontor er placeret tæt på personalets aktivitet, så der opstår et naturligt samarbejde.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udarbejdelse af langtidsvagtplaner i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse
  • Håndtering af afvigelser i vagtplanen, herunder dække vagter ved sygdom, kursus ect.
  • Sikre at alle vagter er dækket med rette kompetencesammensætning
  • Indhente vagtønsker – og i størst muligt omfang få disse ønsker til at gå i opfyldelse
  • Planlægning og koordinering af ferieafholdelse
  • Lønindberetning
  • Personaleadministration og ledelsesbetjening
  • Ad hoc-opgaver.

Alt i alt skal du bidrage med diverse administrative opgaver, som får planlægning og personaleadministration til at gå op i en højere driftsmæssig enhed.

Vi ønsker at du:

  • Har erfaring med vagtplanlægning og en analytisk tilgang til ressourceplanlægning
  • Har arbejdet med overenskomster for plejepersonale på et sygehus, herunder har kendskab til gældende arbejdstids- og arbejdsmiljøregler ved døgndækkende funktioner
  • Har kendskab til KMD Opus Vagtplan
  • Arbejder selvstændigt med et godt overblik og evner at strukturere og prioritere dine opgaver samtidig med at du kan smide alt hvad du har i hænderne, for at løse en akut ad-hoc opgave
  • Er dedikeret, engageret og ansvarlig - og kan være fleksibel ved behov
  • Har gode samarbejdsevner, og ser værdien i at bidrage konstruktivt til kollegaers trivsel
  • Er venlig, imødekommende og respektfuld i forhold til kollegaers og lederes ønsker og behov
  • Er loyal i forhold til ledelsesmæssige beslutninger og strategiske prioriteringer

Stillingen er på 37 t/uge og er ledig pr. 1/6-25 eller efter nærmere aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 08.05 2025.

Samtaler: afholdes i uge 20

Har du spørgsmål?

Tøv ikke og kontakt oversygeplejerske Camilla Bendixen på tlf. 2492 1220 eller souschef Kim Krogh på tlf. 2026 4213.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 





Ansøg her





Tilbage til søgning

Kategori

Region

Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

FREMHÆVEDE JOBS

JobIndex